Fader Faltas: lys i Gaza efter 471 dages rædsler

Ibrahim Faltas – Jerusalem Oversættelse : Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

Den 19.  januar 2025 – vil det blive en historisk dato ? Det vil det blive, hvis den mindes som den dag, hvor historiens gang endelig blev ændret. Lad os gentage, at det er en begyndelse for ikke at blive skuffede, for at håbe at våbenhvilen snart vil forandres til en fredelig og vedvarende sameksistens. Efter 471 dages rædsel var det den første dag, jeg ikke hørte dødens lyd – det var den dag, hvor spændinger og angst veg pladsen for smil og afslappede gestusser. 

At have tro

I de første morgentimer var der et anderledes skær over Jerusalem, mens jeg gik til Cana for at fejre den hellige messe og for at mindes Jesu første mirakel. Mens jeg forberedte mig i sakristiet, havde jeg læst endnu usikre nyheder om begyndelsen på våbenhvilen, og under prædikenen bad jeg sognebørnene om at være værdige arvinger til brudeparret i Kana, om at tro, om at overgive sig til Jesus for at leve den sande fest. Vinen var sluppet op; men Frelseren fyldte disse tomme amforaer med en ny vin, symbolet på blodet der gendannes. Det er et mirakel vi venter på; efter at der har manglet fred vil det nye liv komme. 

Våbnene tier

Jeg følte, de troende var med i det, og jeg mærkede intensiteten af deres bøn. Ved slutningen af fejringen kunne vi glæde os og feste, for endelig holdt våbnene inde, skyderiet var holdt op. Igen vil man kunne lindre de mange fysiske og moralske lidelser hos dem, der overlevede i Gaza. I 471 dage var det ikke muligt at gøre det.

Pave Frans vedvarende bøn

Det er den dag pave Frans kunne se den første frugt af sin vedvarende bøn for fred i Det hellige Land og vi har kunnet takke dem, der har arbejdet og mæglet for at komme til et første resultat. Paven kunne mærke, at der blev lyttet til hans talrige appeller. Den hellige Fader holdt ikke op med at bede om konkrete løsninger for at give folkene sikkerhed og stabilitet, han bad om engagement og svar, der sagde ja til dialog, fred og forsoning; han bad om at donere udgifter til våben, til kamp mod sult og til afskaffelse af fattigdom i verden.  

En menneskehed der håber

I 15 måneder har pave Frans hver eneste dag ringet til Den hellige Families Sogn i Gaza: han har lyttet, han har støttet dem, der takket være hans daglige nærhed aldrig blev desperate og kunne tro på, at fred var mulig. Den hellige Fader betød og betyder stadig støtte, tilflugt og håb. Det hellige Land er landet for dem, der kan have kraft til at smile efter så meget lidelse, for dem, der kan få den omfavnelse de har ønsket sig og længtes så meget efter, for dem der kan ånde frit uden at være undertrykt, for dem der stædigt bliver ved med at håbe og tro på fred. Der er smil, omfavnelser, håb hos kvinder, mænd, børn der ikke har samme tro og nationalitet, men er en del af menneskehedens og verdens fremtid.