Pave Frans: nyt dokument om Jesu Hellige Hjerte til en tilsyneladende hjerteløs verden er på vej
Oversat og redigeret af Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Ved slutningen af generalaudiensen den 5. juni sagde pave Frans i sin hilsen til italienske troende, at der vil komme et nyt dokument om dyrkelsen af Jesu hellige Hjerte. Skriftet vil meditere over de aspekter af ” Herrens kærlighed, der være et lys på vejen for den kirkelige fornyelse, men som også siger noget betydningsfuldt til en verden, der synes at være blevet hjerteløs”. Paven sagde, at han agter at offentliggøre dokumentet til september. Man fejrer 350-års jubilæet for den første gang, Det Hellige Hjerte viste sig første gang for den hellige Margherite-Marie Alacoque i 1673. Jubilæumsfestlighederne begyndte den 27. december 2023 og slutter den 27. juni 2025.
Jeg er glad for at forberede dokumentet, der samler de dyrebare refleksioner i forudgående dokumenter fra læreembedets hånd. De stammer fra en lang, historisk tradition, der går tilbage til Den hellige Skrift. Det sker for også i dag at foreslå denne kult, der er så fuld af åndelig rigdom, til hele Kirken.
Oprindelsen til dyrkelsen af Jesu hellige hjerte
Ikonografien fremstiller Jesu Hellige Hjerte kronet med torne med korset bagved og såret af lansen til evigt minde om det største, Han har gjort for os – at ofre sit eget liv for menneskenes frelse. Hjertet er omgivet af flammer, der symboliserer den brændende barmhjertighed, som Kristus føler for synderne. De første spor af dyrkelsen af Jesu Hjerte finder man allerede i middelalderen i tanker hos tyske mystikere som Mechtild af Magdeburg, Mechtild af Hackeborn, Gertrud af Helfta og den salige dominikaner Heinrich Seuse. Men først i 1600-tallet når denne kult sin store blomstring i værkerne af den hellige Margherite-Marie Alacoque og den hellige Johannes Eudes. Biskoppen af Rennes giver ham i 1672 tilladelse til at fejre en fest for Jesu Hjerte i hans ordensfællesskab. I 1765 giver Clemens XIII til det romerske broderskab af Det Hellige Hjerte mulighed for at fejre højtideligheden for Jesu Hellige Hjerte, og netop i dette århundrede udvikler der sig en lidenskabelig debat. Kongregationen for riter hævder, at objektet for denne kult er Jesu kødelige hjerte – symbolet på Hans kærlighed. Men jansenisterne tolker dette som en afgudsdyrkelse. Det er først i 1856 under Pius IX, at festen udstrækkes til hele den universelle kirke og kommer ind i den liturgiske kalender.
Den hellige Margherita Alacoque: budbringer om Jesu Hellige Hjerte.
Margherite-Marie Alacoque er en visitandine-søster i klostret i Paray-le-Monial ved Loiredalen. Her levede hun fra 1671. Hun er allerede berømt som en stor mystiker, da hun den 27. december 1673 modtager det første besøg af Jesus, der ved den sidste nadver inviterer hende til at indtage den plads, der var apostlen Johannes´- den apostel, der lod sit hoved hvile på Jesu bryst. “ Mit guddommelige hjerte er så fyldt af lidenskabelig kærlighed til menneskene, at det ikke mere kan rumme flammerne af sin brændende kærlighed. De skal udbredes. Jeg har valgt dig til denne store plan”, siger Han til hende. Året efter har Margherita to visioner mere. I den første ser hun Jesu hjerte på en trone af flammer - mere lysende end solen og mere transparent end krystal, omkranset af en tornekrone. I den anden ser hun Kristus i blændende stråleglans med et bryst, hvor der kommer flammer ud på alle sider, så det ligner en ovn. I dette øjeblik beder Kristus hende om at gå til kommunion den første fredag i måneden ni måneder i træk og at ligge udstrakt på jorden en time natten mellem torsdag og fredag. Sådan opstår praksis med de ni fredage og den hellige tilbedelsens time. I en fjerde vision beder Kristus om indstiftelsen af en fest til ære for Hans Hellige Hjerte og for gennem bøn at bøde på de krænkelser, Han har lidt under.
