”Tak for jeres tro og mod” - Pizzaballa, latinsk patriark af Jerusalem, sender påskehilsen

Francesca Sabatinelli – Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“I er ikke alene”. Kardinal Pierbattista Pizzaballa, latinsk patriark af Jerusalem, rettede i sit budskab palmesøndag tankerne mod de kristne i det hellige land, der på grund af vold og krig ikke vil kunne deltage i påskefejringen. Han forsikrede om, at de ikke er alene, fordi ”hele kirken i Jerusalem er forenet” med dem, omfavner dem og takker dem for ”vidnesbyrdet om styrke og mod”. Pizzaballa så tilbage på de næsten seks måneder, der er gået siden krigens begyndelse. ”Vi ved godt, skriver han til dem, der lever midt i bombardementerne, hvor vanskeligt det er i denne frygtelige nat, der virker som om den aldrig ender, at bevare enheden og stå fast midt i den vold og den sult, I er omgivet af”. Der vil blive givet al mulig støtte, garanterede han, også åndelig med forbøn, for at ” denne nat skal få en ende som det er sket før”. Kardinalen opfordrede til ikke at tabe modet, fordi ”morgenrøden på den tredje dag, opstandelsesbudskabet” vil komme til alle. Patriarkens tanker gik til de pilgrimme fra hele verden, der på grund af den foreliggende situation med alvorlige spændinger ikke har kunnet komme til det hellige land. ”Vær ikke bange” for at vende tilbage, lyder henvendelsen til dem, der defineres som ”en tilstedeværelse af fred” på et sted, der har ”så meget brug for fred”.

Ingen via crucis kan få os til at miste modet.

På trods af krigen fejrede man også i år ” Jesu triumftog ind i den hellige by”. Det sker i et øjeblik, hvor det er ”endnu vigtigere og nødvendigt at råbe med kraft, at Jesus er vores Messias - Han er vores Herre, Han er Kyrios”. Også selv om man i disse måneder kan føle sig ”fortabt, i en udsigtsløs situation, alene og uden tilknytningspunkter”, ”knust af så meget had” på grund ”af en frygtelig krig, der synes aldrig at få en ende” og får angsten til at vokse endnu mere, så føler de kristne i det hellige land ikke, at de har mistet modet, de føler derimod med stor kraft, at den, de viser hen til, er Jesus Kristus, ”Vi er ikke alene, og vi er ikke forladte, og især er vi ikke bange!” er Pizzaballas ord. For heller ikke et liv, der ofte er en ”via crucis”, kan skabe håbløshed.

Bøn om fred

Skønt Jesu fødeland på trods af sin hellighed i dag er ”såret, fordi det er invaderet af så meget had og bitterhed”, skifter kærligheden til det ikke. Det er kærlighed til ” en by der er hellig for alle, men ofte vanhelliges” af sine egne beboere, der hvor det ”at tjene Gud og næsten” burde være sammenfaldende, men ”i stedet ligner to ekstremer der aldrig mødes”. Pizzaballas bøn er, at freden må stige ned over Jerusalem og at der må blive ”en hjertelig og oprigtig modtagelse af den anden, fast vilje til at lytte og gå i dialog og åbne veje, hvor angst og mistanke viger for kendskab, møde og tillid, hvor forskellene er mulighed for følgeskab og ikke et påskud for afvisning af hinanden”.