Sök

Ved afslutningen af fejringen af Lateranpagtens jubilæum kommenterer statssekretæren situationen i Gaza ved den italienske ambassade i Vatikanet:” Vi beder om, at Israels legitime selvforsvar er proportionelt med de tab, det har lidt. Det er ikke tilfældet med 30.000 døde i Gaza”. Ved afslutningen af fejringen af Lateranpagtens jubilæum kommenterer statssekretæren situationen i Gaza ved den italienske ambassade i Vatikanet:” Vi beder om, at Israels legitime selvforsvar er proportionelt med de tab, det har lidt. Det er ikke tilfældet med 30.000 døde i Gaza”.   (Vatican Media)

Parolin: med mod kan der findes en løsning for det hellige land

Ved afslutningen af fejringen af Lateranpagtens jubilæum kommenterer statssekretæren situationen i Gaza ved den italienske ambassade i Vatikanet:” Vi beder om, at Israels legitime selvforsvar er proportionelt med de tab, det har lidt. Det er ikke tilfældet med 30.000 døde i Gaza”.

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

Pietro Parolin, Vatikanets statssekretær, har kommenteret situationen i Gaza ved et møde tirsdag, hvor 40 års jubilæet for den seneste revision af Lateranpagten mellem Italien og Vatikanstaten blev kommenteret. I Gaza er der registreret 30.000 døde i det, kardinal Parolin kaldte et blodbad. Kardinalen ledede tirsdag den 13. februar Vatikanets delegation til den traditionelle fejring af årsdagen for Lateranpagten. I år fejres 40 års dagen. Ved slutningen af mødet, hvor Italiens præsident, Sergio Mattarella, var til stede sammen med premierminister Giorgia Meloni standsede kardinalen for at svare på journalisternes spørgsmål. Han gav en sammenfatning af de temaer, der var blevet taget op i den lange dialog for lukkede døre Blandt andet blev livets afslutning, familiepolitik, 40 års jubilæet for Lateranpagten og de konflikter, der hærger i verden, diskuteret.

Italien og Den hellige Stol deler bekymring

“ Sammen med republikkens præsident og udenrigsministeren dannede vi os et overblik over alle de krisescenarier, der aktuelt ryster verden, og der er et sammenfald mellem Italiens og Den hellige Stols bekymringer”, forklarede kardinalen. ” “ Det er meget mere vanskeligt nu at finde løsninger på disse problematikker; men vi forsøger at give et bidrag, som kan være positivt og med til at bane veje for fred”.

En reaktion med de rette proportioner

Udenrigsminister Antonio Tajani talte onsdag om en israelsk reaktion, der var ude af proportioner, i Gazastriben, Også Italien, sagde Parolin, ser ud til at tilslutte sig det, der er ”en generel opfattelse”, dvs. at man ikke kan fortsætte sådan. ” “ Det er nødvendigt at finde andre veje til at løse problemet i Gaza og Palæstina”, sagde statssekretæren. Den hellige Stol har lige fra begyndelsen udtalt en skarp fordømmelse uden forbehold af det, der skete den 7. oktober, og jeg gentager det- også en skarp fordømmelse uden forbehold af enhver form for antisemitisme.  Men samtidig også et krav om, at Israels ret til selvforsvar, som man jo påberåbte sig for at retfærdiggøre denne militæroperation, har de rette proportioner, og det har den naturligvis ikke med 30.000 døde”.

Tab ikke håbet

Parolin bemærkede, at en løsning på konflikten synes fjern. ”Vi må ikke tabe håbet. Den hellige Augustin sagde, at håbet støtter sig til vrede og mod. Jeg tror, vi alle er vrede over det, der sker, over dette blodbad, men vi må have modet til at gå længere og ikke tabe håbet, for hvis vi taber håbet, står vi passive, med korslagte arme. I stedet må vi kæmpe lige til det sidste og forsøge lige så længe det er muligt at støtte og give vores bidrag”.

Temaer i den bilaterale aftale med den italienske regering

Om drøftelserne mellem den italienske regering og Vatikanstaten i anledning af 40 – års jubilæet sagde kardinalen: ”For os fra Vatikanets delegation er det gået meget godt, og jeg tror også, det var et meget positivt møde for den italienske delegation. Vi kunne berøre nogle temaer og gå mere i dybden med andre”. Frem for alt specielt ”italienske” temaer. Som specielt italienske temaer nævnte kardinalen familien og omsorgen for familien. Også temaer som det offentlige skolevæsen, forhøjelsen af børnepengene og livets afslutning blev diskuteret. Kardinalen forklarede: "Vi har konstateret, at regionerne forsøger at imødekomme manglen på lovgivning om problematikker af den type; men løsninger er der ingen af". Også temaer ang. Kirkens betaling af ejendomsskat blev berørt. Han erklærede sig tilfreds med, at det var muligt at drøfte dette i et godt samarbejde. .

Den nye afdeling af Bambino Gesù-hospitalet og Jubelåret

Under mødet blev også drøftet en udvidelse af Bambino Gesù- hospitalet i det tidligere hospital Forlanini. Også jubelåret i 2025 blev diskuteret: ” Der er et samarbejde. Selvfølgelig er det svære tider, det må vi anerkende; men vi håber, man kan nå til nogle resultater. Også her udtrykker vi håb”. Han konstaterede, at der er samarbejdsvilje både fra Den hellige Stols og Italiens side.

15 februari 2024, 08:37