Pave Frans: bed for mig. At være pave lærer man med kærlighed og tålmodighed
Antonella Palermo – Vatikanstaten
Oversættelse ved Lisbeth Rütz
“Jeg beder jer ydmygt om at dømme med velvilje. Og om at bede for at paven – hvem han end er, i dag er det min tur – vil få hjælp fra Helligånden og at han vil adlyde denne hjælp”.
Det er blevet sædvane, at pave Frans ved afslutningen af audienser og taler tager afsked med denne sætning: ”Glem ikke at bede for mig”. I det videobudskab, der blev udsendt af pavens verdensomspændende bønsnet med pavens intentioner for november måned, er denne formulering på det seneste igen blevet brugt med en intim og fortrolig tone.
Guds folks bøn der giver styrke til paven
Paven åbner endnu en gang sit hjerte for de troende og indrømmer, at han har brug for bøn for at fortsætte med at udføre sin peterstjeneste. De billeder, der understøtter Peters efterfølgers ord, er en slags minifortælling om hans pontifikat. Ved siden af de mest kendte øjeblikke som de første øjeblikke efter pavevalget er der andre, næsten ukendte med omfavnelser og bønner i forskellige dele af verden. Pave Frans´ smittende menneskelighed forener dem.
Bed til Herren om at Han vil velsigne mig. Jeres bønner giver mig styrke og hjælper mig til at skelne og ledsage Kirken ved at lytte til Helligånden. At være pave betyder ikke at miste sin egen menneskelighed. Tværtimod vokser min menneskelighed for hver dag sammen med Guds hellige og trofaste folk.
At være pave er noget man lærer
Alle husker vel de første ord fra den nyvalgte pave Frans for ti år siden. Ordene blev sagt, før han uddelte sin velsignelse som biskop af Rom til dem, der var forsamlede på Peterspladsen: “ Jeg beder jer gå i forbøn for mig hos Herren, for at han kan velsigne mig”, sagde han. Fra det tidspunkt fastslog han vigtigheden af “folkets bøn”, der flere gange derefter ville komme til at stå i centrum, og ved denne så specielle lejlighed bad han ydmygt om velsignelse i stilhed. I dag, ved afslutningen af en intens oktober måned hvor den universelle kirke har været meget engageret gennem sine udsendte i synodens arbejde med synodalitet, deler paven et nøglebegreb, nemlig at mennesker ikke er en monolit. De forandres, fordi de er en integreret del af den proces, som samfundet og især hele kirken er involveret i:
For det at være pave er også en proces. Man bliver bevidst om, hvad det betyder at være en hyrde. Og i denne proces lærer man at være mere kærlige, mere barmhjertige og især mere tålmodige som Gud, vores far, der er så tålmodig. Jeg kan forestille mig, at alle paverne i begyndelsen af deres pontifikat har haft denne følelse af den angst og den svimmelhed der er hos den, der vil blive dømt hårdt. For Herren vil bede os biskopper om at være seriøst bevidste om, hvad vi gør.
At spørge om Åndens gave og om lydhørhed over for hans hjælp
Helligånden er hovedpersonen: det er et udtryk pave Frans har gentaget utallige gange i forbindelse med den synodale skelnen. Faktisk indrømmer han den samme ting i videobudskabet. Fader Frédéric Fornos, der er international direktør for bønsnettet, understreger, at november bliver “en måned til at leve med i Kirkens liv”, som den hellige Ignatius åndelige øvelser siger. Og at “ denne leven med i Kirkens liv inviterer til en velvillig indstilling på forhånd”. Det er altså nødvendigt at henvende sig til Ånden:
Jeg beder jer ydmygt om at dømme med velvilje. Og om at bede for at paven, hvem han end er, i dag er det min tur – modtager hjælp fra Helligånden, at han adlyder over for denne hjælp. Lad os bede for paven for at han i udførelsen af sin mission fortsætter med i troen at følge den flok der er ham betroet af Jesus, altid med Helligåndens hjælp. Bed i stilhed for mig. Og bed for at jeg må få hjælp.
