Sök

Paven takker kardinal Ladaria for hans tjeneste i troslæredikasteriet   Paven takker kardinal Ladaria for hans tjeneste i troslæredikasteriet  

Paven takker kardinal Ladaria for hans tjeneste i troslæredikasteriet

Tirsdag formiddag besøgte pave Frans troslæredikasteriet. Han hilsede på den afgående præfekt og udtrykte taknemmelighed for de seks år, han har arbejdet i dikasteriet. I juli i år udnævnte paven hans efterfølger, monsignor Victor Manuel Fernandez.

Vatican News Oversættelse ved Lisbeth Rütz

En personlig tak og et besøg på det sted, hvor kardinal Ladaria har arbejdet siden 2017, hvor han blev udnævnt til præfekt for den daværende troslærekongregation. Det var den gestus, pave Frans ville vise kardinal Luis Francisco Ladaria Ferrer, den afgående præfekt for troslæredikasteriet. Kort efter kl. 9 om formiddagen informerede Mateo Bruni, chef for Vatikanets pressetjeneste, om at paven var taget til dikasteriet for at møde kardinalen “og takke ham for hans arbejde og hvad han havde udrettet i de år, han havde været i tjeneste dér”. Pave Frans, tilføjede Bruni, hilsede også på embedsmændene i dikasteriet.

Kardinal Ladaria , 79 år gammel og jesuit siden 1966, var blevet udnævnt til præfekt for den daværende Troslærekongregation den 1. juli 2017. Samme dato og måned i år sørgede pave Frans for en efterfølger. Den nye præfekt hedder Víctor Manuel Fernández. Indtil sin udnævnelse til præfekt var han ærkebiskop af La Plata i Argentina.

07 september 2023, 12:04