Sök

Paven til den nye præfekt: et dikasterium til at begrunde vores håb Paven til den nye præfekt: et dikasterium til at begrunde vores håb   (Vatican Media)

Paven til den nye præfekt: et dikasterium til at begrunde vores håb

Pave Frans´brev til Víctor Manuel Fernández der skal lede dikasteriet for troslæren.

Vatican News Oversættelse ved Lisbeth Rütz

Hovedformålet med dikasteriet for troslæren er at vogte over den lære, der udspringer af den tro, der begrunder vores håb; men det skal ikke være en fjende, der peger fingre og fordømmer. Det skriver pave Frans i et brev, der er stilet til den nye præfekt for dikasteriet, monsignor Víctor Manuel Fernández. Han efterfølger kardinal Luis Francisco Ladaria Ferrer S.I., der har modtaget pavens tak. I brevet understreger pave Frans de umoralske metoder, som dikasteriet brugte før i tiden, hvor det i stedet for at fremme teologiske kundskaber forfulgte mulige fejl i troslæren. Den nye præfekts opgave, forklarer pave Frans, vil særligt være dikasteriets hovedopgave - nemlig at vogte over troen og give den nyt liv. De disciplinære spørgsmål, der har med misbrugssager at gøre, er flyttet til en særlig afdeling med meget kompetente specialister. Hovedformålet med dikasteriet - minder pave Frans om – er at vogte troen. Det betyder at øge forståelsen af og videregivelsen af den tro, der står bag evangeliseringen, så lyset derfra kan blive et kriterium for at forstå meningen med eksistensen. Det gælder frem for alt over for de spørgsmål, der opstår ved videnskabens fremskridt og udviklingen i samfundet. Disse spørgsmål bliver evangeliseringsinstrumenter, der lader os gå i samtale med den aktuelle kontekst, som er uden fortilfælde i menneskehedens historie.

Paven forklarer, at Kirken har brug for at vokse i sin fortolkning af det åbenbarede ord og i sin forståelse af sandheden; men det indebærer ikke, at der påtvinges en eneste måde at udtrykke den på. De forskellige linjer inden for den filosofiske, pastorale og teologiske tanke kan, hvis Ånden i respekt og kærlighed bringer dem i harmoni med hinanden, få Kirken til at vokse, og det vil være denne harmoniske vækst, der vil bevare den kristne lære mere effektivt end en hvilken som helst kontrolmekanisme.

Hovedopgaven for dikasteriet, minder pave Frans om, er altså at udtrykke opmuntring af Kirken over for teologernes nådegave og af deres teologiske forskningsopgave, så de ikke stiller sig tilfredse med en “skrivebordsteologi”, med en kold og hård logik, der søger at dominere alt.  Det vil altid være sandt, skriver pave Frans i brevet, at virkeligheden er hævet over ideen, for det er nødvendigt, at teologien er opmærksom på et fundamentalt kriterium - at anse enhver teologisk opfattelse, som til syvende og sidst betvivler Guds almagt og særligt Hans barmhjertighed, for utilstrækkelig.

Man har altså brug for en tænkemåde, der overbevisende kan præsentere en Gud, der elsker, der tilgiver, der frelser, der lader mennesker vokse og kalder dem til broderlig tjeneste. Dette sker – forklarer paven – hvis forkyndelsen koncentrerer sig om det væsentlige, som er det smukkeste, det største, det mest tiltrækkende og samtidig det mest nødvendige. Der eksisterer en harmonisk orden mellem sandhederne i vores budskab, hvor den største fare viser sig, når de sekundære spørgsmål ender med at overskygge de centrale.

I horisonten for denne rigdom medfører den opgave, som pave Frans skitserer for den nye præfekt, også en særlig omhu med at vise, at dikasteriets og andres dokumenter får en passende teologisk støtte, at de hænger sammen med den rige grobund for Kirkens evige undervisning og på samme tid tager imod nye udsagn fra Kirkens magisterium (læremyndighed). 

05 juli 2023, 11:37