Sök

Pave Frans ringer til Miguel Angels mor. Han blev døbt af paven Pave Frans ringer til Miguel Angels mor. Han blev døbt af paven  

Pave Frans ringer til Miguel Angels mor. Han blev døbt af paven

Pave Frans har ønsket at møde Marcela, som han talte med den 31. marts under en indlæggelse for bronkitis. Marcela har inviteret ham på besøg:” Lad os være sammen en eftermiddag, kom og vær en del af vores familie”.

Salvatore Cernuzio – Vatikanstaten Oversættelse og redigering ved Lisbeth Rütz

De mødtes den 31. marts, da paven under de bevægede sygeplejerskers tårer og latter døbte Marcelas lille Miguel Ángel. Torsdag talte de sammen i telefon: nogle sætninger, en hilsen, kærlige ord til et barn, der er kommet igennem en stor prøvelse. Rammen for det hele er stadig den samme -  Gemelli-hospitalet, hvor paven blev indlagt onsdag til en operation for laparotomi. Fra sin lejlighed på 10. sal hørte pave Frans, at Marcela del Rosario Pariona Barcena, mor til det barn, han lærte at kende på børneafdelingen for kræft og neurokirurgi i slutningen af marts, da paven var indlagt med en infektion i bronkierne. Paven ringede til kvinden, der stammer fra Peru, men har levet i Italien i nogle år sammen med en del af sin familie. Paven ringede, fordi han ifølge Vatikanets presseafdeling var blevet ”bevæget” af den hengivenhed, kvinden havde vist ved at komme med en plakat, hvor han blev ønske en hurtig helbredelse.

Det var et ”virtuelt” møde med den unge mor efter at paven mødte hende for tre måneder siden, da han som ved indlæggelsen i 2021 var dukket op i den afdeling af hospitalet, hvor man på trods af muntre farver, tegninger på væggene og legetøj møder den allerdybeste smerte - den børnene lider af i deres sygdomsplagede kroppe og den, deres forældre lider af. Børnenes forældre fandt nogle øjeblikkes trøst i pavens kærtegn og velsignelser.

Miguel Ángel lider heldigvis ikke af cancer, men få dage gammel blev han også udsat for stor fare efter et grimt fald ud af en børnestol, hvor han mistede bevidstheden. Ved politiets hjælp kom han lynhurtigt til skadestuen på Umberto I - hospitalet; men hans tilstand var så kritisk, at han blev overført til Gemelli i de dage, hvor pave Frans var indlagt dér. Paven mødte barnet dagen efter sin indlæggelse og døbte ham i vuggen med lidt vand fra et fad. Så gav han moderen et råd: ” Han er allerede kristen. Når du går hen i dit sogn, så sig, at paven har døbt ham”.

Plakaten med ønsker om helbredelse

Det gjorde Marcela. Og torsdag udtrykte hun sin taknemmelighed over for pave Frans gennem en plakat med ønsker om snarlig helbredelse for pave Frans. På plakaten havde hun anbragt billeder af sin smukke familie, børnene Massimo Antonio og Jose´ Miguel og resten af familien i Peru. Sammen med disse billeder var der også ønsker om helbredelse og en dedikation, hvor familien takker paven: ”Vi kan ikke andet end at sige tak til dig for at have velsignet vores bror og af hele vores hjerte ønske dig, at du kan få det bedre. Det ville glæde os at møde dig personligt og tilbringe en eftermiddag sammen med dig for at lade dig lære vores familie bedre at kende. Vores familie er også din familie, for nu er du en del af vores liv”.

Marcelas ord

"Vi tog derhen, fordi vi opdagede, at han blev opereret i går, og vi sagde til børnene: Lad os lave et kort, lad os lave noget”, sagde Marcela til Rai Unos TV-avis. "Jeg sad på fjerde sal og ammede Michelangelo, da jeg så, at min telefon ringede fra et mærkeligt nummer. Jeg svarer, og så hører jeg en stemme: Marcela. Det er pave Frans. Jeg fik et chok, for han talte spansk. Mit hjerte standsede med et og slog så igen. Jeg sagde. Hej, Deres Hellighed. Han sagde til mig, at han var indlagt, jeg bad om at kunne møde ham en dag og hvis det var muligt at tilbringe en eftermiddag sammen med os. Han sagde: Gerne, ja. Kvinden sagde, at hun gerne ville se paven sammen med sine kære: ”Vi er en familie, der lever i små kår, en lille, men også stor familie, fordi vi er så mange. Men først og fremmest er vi en forenet familie”.

09 juni 2023, 11:21