Sök

Pave Frans har i Vatikanet modtaget deltagerne i et møde mellem iværksættere fra Latinamerika og anbefaler at forsvare sig mod ”det ondes skygger”. Pave Frans har i Vatikanet modtaget deltagerne i et møde mellem iværksættere fra Latinamerika og anbefaler at forsvare sig mod ”det ondes skygger”.  (Vatican Media)

Pave Frans: Profitkulturen forvrider vores forhold til hinanden. Gør mødets kultur til dens modsætning

Pave Frans har i Vatikanet modtaget deltagerne i et møde mellem iværksættere fra Latinamerika og anbefaler at forsvare sig mod ”det ondes skygger”. når det ensidige fokus på indtjening gør mennesker svagere og gør dem til slaver. Han inviterer til at danne net, fremme gensidig hjælp og undgå konflikter i bevidstheden om at ”bag hver arbejder er der en familie sammen med hele samfundet”.

Antonella Palermo - Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz

Pave Frans har modtaget deltagerne i det årlige møde, der afholdes af “Consejo Empresarial de América Latina”. Deltagerne mødtes i Rom til drøftelse af sociale temaer, der spænder fra arbejde til migration, fra klimaforandring til integreret menneskelig udvikling og opmuntrer dem til at leve mødets kultur fuldt ud og til at ”bygge netværk op”.

Forsvar jer mod profitten der forvrider forholdet mellem mennesker

Paven udtrykte tilfredshed med de talrige anstrengelser og daglige ofre, som virksomhederne gør for at klare sig i denne tid, som mange kriser tager kvælertag på. Han roste indsatsen med at uddanne arbejderne og engagementet i ”at undgå konflikter og undgå smerten ved afskedigelse i bevidstheden om, at der bag hver arbejder er en familie og hele samfundet”. Og han anbefalede at dyrke mødets kultur - et ledeord for hele hans magisterium:

Værdierne i denne kultur er dem, der inspirerer værksætternes verden, så de kan forsvare sig mod de skygger, som det onde kaster, når ønsket om profit for enhver pris forvrider vores forhold til hinanden, så mennesker gøres svagere og får slavestatus. Mødets kultur udtrykker derimod søgen efter det fælles bedste og bidrager således til at sprede disse skygger.

Byg net og hjælp hinanden

Med et blik på evangeliet inviterede paven til at efterligne Jesu disciple. Billedet med fiskenettene og fiskerne er lige så veltalende som billedet med kompasset og paven opfordrede til, at man skulle tilegne sig det i dagligdagen for at opnå indre fornyelse. Han mindede om, at ”vi har endnu et anker - håbet. Og så kan vi styre efter det i tillid til, at det er Gud, der fører os og ledsager os på rejsen.”

Således må også I være forenede for at kunne møde verdens hav og de storme, der kommer der, når I styrer mod målet. I må danne net og hjælpe hinanden. Den tjeneste I gør er en tjeneste rettet mod ethvert menneske og ethvert folk, og derfor er det nødvendigt at handle sammen uden at forbigå nogen og uden at lade nogen tilbage. Det er en temmelig kompleks udfordring.

02 juni 2023, 08:06