En leder fra de oprindelige folk: paven viste ydmyghed og mod med en storslået gestus
Lisbeth Rütz – Vatikanstaten
Det sted, hvor pave Frans mødtes med repræsentanter for de oprindelige folk, vil nu også være et forsoningens sted. Det er et gammelt sted, hvor man med en følelse af ærefrygt indånder luften og mærker, at man er på fædrenes og de gamle høvdinges jord, og nu er det også blevet et sted, hvor der er sat tegn af en høvding, der kom langvejs fra for at falde på knæ og bede om tilgivelse for de mange grusomheder, der blev begået – handlinger som man ikke engang burde have kunnet forestille sig. Det er det, som en af lederne af de oprindelige folk, Phil Fontaine, læser i pave Frans´ ord og gestus, da han på Canadabesøgets første dag mødtes med de oprindelige folk i Maskwacis.
”Et særligt øjeblik”
Fontaine, der i årevis har været nationalt overhoved for forsamlingen af de oprindelige folk, kender godt det gamle drama og den aktuelle kamp for helbredelse af de sår, der huskes og kun vanskeligt kan læges. ”Fysisk, verbalt, psykologisk og åndeligt misbrug” der blev begået - også af Den katolske Kirke mod de små indfødte i fortiden findes der i gravene i det grønne område rundt om Kirken for Vor Frue af de syv smerter og på det lange røde stykke stof med navnene på de små ofre. For den indfødte leder har der siden pavens besøg ved kirken også været noget andet mindeværdigt – pavens nærvær og ord. ”Det er ikke hver dag, at en af de mægtigste offentlige personer i verden træder frem for et fællesskab af tidligere elever fra kostskolerne og for deres familier, der kommer fra fjerne fællesskaber i dette land og ydmyger sig og beder de overlevende om undskyldning fortæller Chris Welfs – udsendt af Vatican News. Personligt tor jeg, at der skulle meget mod og ydmyghed til, og det var et meget specielt øjeblik”.
Tilgivelsens sted
Fontaine er overbevist tilhænger af nødvendigheden af at læge det, der endnu er et blødende sår, for at de oprindelige folk kan bygge deres fremtid på en fortid, der ses i et nyt lys. Selv om han mener, at det vil op til hver enkelt at tage imod og overveje pavens anmodning om tilgivelse, fremhæver han alligevel, at det er vigtigt også at have et sted ”hvor vi kan tilgive”. ” Vi har stadig – fremhæver han – problemet med de grave, der ikke er markerede med navn, der er endnu spørgsmålet om registreringen og spørgsmålet om jorden”. Men endnu mere understreger han, betyder det samarbejde, der er vist af den lokale kirke og Den hellige Stol, der for eksempel har tilladt en efterforsker at opspore hundredvis af elevbilleder fra kostskolerne i Vatikanets arkiver. Dette er for den indfødte leder et eksempel på ”disse praktiske skridt som vi kan tage sammen”.
Oversat fra italiensk: Un leader delle First Nations: quello del Papa un grande gesto di umiltà e coraggio v. Alessandro De Carolisog Lydia O´Kane - Vatikanstaten.
