Pave Frans til ordenssøstre: anerkend jeres egen skrøbelighed og bøj jer for andres
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Paven improviserede, da han i Aula Paolo VI henvendte sig til de cirka 900 deltagere i plenarforsamlingen for den internationale union af ordenssøstre i ledende stillinger. De har i de sidste par dage holdt møde om temaet: “At omfavne sårbarheden i den synodale vej”. Pave Frans ankom i kørestol på grund af det dårlige knæ, der i lang tid har plaget ham. På grund af knæet er det nødvendigt for ham at dæmpe aktivitetsniveauet. Han talte til søstrene og overrakte den tekst, der var forberedt – en omfattende tale på spansk, hvor opmærksomheden rettes mod to bibelske scener: Jesus som vasker Peters fødder ved den sidste nadver og Maria Magdalene, der i sit møde med Jesus oplevede en stor befrielse.
På trods af alle skrøbeligheder - find plads ved menneskenes fødder og tjen
Peter måtte skifte sindelag og lade sig tjene. Maria Magdalene blev valgt som apostel trods sin fortid. Af disse to meditationer fremgår nødvendigheden i dag af at fortsætte med at tjene og lytte til hinanden for at nå frem til en fuld kirkelig enhed.
Kirken lærer af sin Mester, at for at kunne give liv og tjene de andre inviteres den til at anerkende og tage imod sin skrøbelighed og derfra til at bøje sig for den andens skrøbelighed.
I dette perspektiv anbefales det netop at leve autoriteten som en tjeneste. Paven afholder sig ikke fra at se på de former for skrøbelighed, der findes i det gudviede liv og de religiøse kaldelser – den store reduktion i antallet, i arbejdet og den sociale relevans. Men disse mangler er en invitation til at kaste et positivt og engageret blik på udfordringerne. Han sagde, at det at gøre sig til tjenere “ er ikke et spørgsmål om slaveri
At bøje sig er ikke at krumme sig sammen over sine egne sår og det, der ikke hænger sammen. Det åbner for at skabe en relation, så vi kan udveksle det, der gør os værdige og helbreder os som i Peters tilfælde. Derfra begynder en ny vandring med Jesus.
Paven i Aula Paolo VI
Sammenfattende skriver pave Frans, at det er nødvendigt igen at sætte sig ved menneskenes fødder - der hvor der skabes et teologisk rum. Netop denne holdning vil blive en kilde til glæde og vækst. “For det er derfra, nedefra, at enhver af os kan genlæse sin nådegave og vores historie”. Paven insisterede på invitationen til ikke at være bange for at søge nye tjenester og nye måder at udøve autoritet på bibelsk vis.
Lad det ikke være en teoretisk og ideologisk søgen - ideologierne lemlæster Evangeliet, men en søgen, der tager udgangspunkt i at nærme sig de såredes fødder og i at vandre sammen med de sårede søstre og brødre med udgangspunkt i jeres fællesskaber.
"Byg fællesskaber op” i den synodale proces
“Vær ikke bange for jeres egen sårbarhed” gentog paven til søstrene. Han inviterede dem til at deltage aktivt i den synodale proces og således berige Kirken med deres egne nådegaver, især ved at aktivere det synodale arbejde i deres fællesskabsliv. For som han også understreger i sin tale til ordenssøstre er vejen at bygge fællesskab op, at skabe relationer.
Det er en lejlighed til at lytte til hinanden, til at opmuntre hinanden, til at tale med oprigtighed for at stille hinanden spørgsmål om de vigtige ting i ordenslivet i dag. Også til at lade ubekvemme spørgsmål dukke op. Frygt ikke jeres sårbarhed - vær ikke bange for at vise Gud den.
Pave Frans understregede også det behov, der trænger sig på, for at tjene ved at ledsage, der hvor også lægfolkene kan deltage i de spiritualiteter, som er inkarnerede i de forskellige institutter. “Et smukt tegn på denne synodale fornyelse bør være den omsorg, man har for hinanden”, formanede pave Frans. Han tænkte dermed i særlig grad på de små kongregationer eller på dem, der er gået så meget tilbage, at de står i fare for at lukke. “ Det der er vigtigt, sagde han opklarende, er altid at være i stand til at svare Herren trofast og kreativt”.
