Diplomatiet sættes på hård prøve i forhandlingerne med Taleban

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Et første skridt hen mod en aftale, der kan bryde isen mellem Vesten og den afghanske regering seks måneder efter at talebanerne tog magten. Forsøget på at råde bod på den forfærdende humanitære katastrofe i Afghanistan er foregået henover de diplomatiske forhandlingsborde, før man fortsatte onsdag den 26. januar i FNs sikkerhedsråd i New York. I Oslo er de første europæiske forhandlinger med Taebanregeringen netop afsluttet. Repræsentanterne synes at have vist “forståelse og vilje til at samarbejde”, idet de har erklæret nødvendigheden af at koncentrere sig om landets situation nu, hvor det står på randen af en humanitær katastrofe.23 millioner afghanere lider nu af sult, og en meget hård vinter forværrer forholdene i landet. Det sker, mens der foregår systematiske krænkelser af menneskerettighederne og civile rettigheder og sker især til skade for kvinderne.  Samtalerne foregik med udgangspunkt i møder med grupper, der kæmper for kvinders rettigheder.

Dialog er ikke det samme som anerkendelse af talebanerne

Den norske statsminister Jonas Gahr Store har defineret samtalerne som “oprigtige”. De var “et første skridt”, og de indebærer ikke en legitimering eller en anerkendelse. Men vi er nødt til at tale med de myndigheder, som de facto regerer landet “, præciserede den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt. I centrum for samtalerne i Oslo står respekten for pigers ret til uddannelse. “Vi - tilføjede den norske udenrigsminister – har klart tilkendegivet, at vi ønsker, pigerne vender tilbage til skolen til marts. Det er inklusive de piger, der er mere end 12 år gamle”.

Der skal værnes om kvinders rettigheder

Et afgørende tema i drøftelserne var temaet med kvinders rettigheder. Om dette var der et møde mellem en delegation af talebanere, ledet af udenrigsministere Muttaqui og en gruppe aktivister, der definerede mødet som “positivt”. ”Talebanerne viste god vilje. De lyttede tålmodigt, og de svarede på størstedelen af de punkter, vi var bekymrede over, refererede Jamila Afghani, der var til stede ved mødet. Lad os nu se, hvordan de i handling vil følge op på det, de hævdede”.

Et land der er i nød

Allerede i december havde Griffith, vicegeneralsekretær i FN, i sit indgreb i udenrigsministrenes rådsmøde om Afghanistan i Islamabad understreget, at indenfor et halvt år ville den humanitære og sociale situation i landet måske komme til et point of no return. “Den andel af befolkningen, der lever i fattigdom, kunne komme op på 97 %. Det ville være en trist milepæl erklærede Griffith, der tilføjede, at indenfor et år kunne 30 % af Afghanistans buttonationalprodukt være væk og arbejdsløsheden for mænd kunne være fordoblet til 29 %.

FNs midler til de mest sårbare

I Islamabad kom også meddelelsen fra Griffith om, at man søgte finansieringer for 2022 og at de ville nå en rekord på 4,5 milliarder dollars til humanitær hjælp målrettet de mest sårbare i Afghanistan. Ved denne lejlighed understregede Griffith, at det haster med at styrke landets likviditet, men også og fremfor alt med at stabilisere landets banksystem for at redde menneskeliv, så det kan blive muligt for humanitære organisationer at svare på behovet og arbejde effektivt. De basale sociale ydelser, som alle afghanere er afhængige af, tilføjede han, er ved at kollapse, og den internationale støtte til landets indre udvikling, som landet så længe har været afhængig af, kunne blive helt blokeret, inden der er gået et halvt år”.