Sök

Vatican News
Angelus Angelus  (Vatican Media)

Paven: en kristen lever fri for maskespil og forstillelse

I sin refleksion ved Angelus til Krist Konges Fest opfordrede pave Frans til “hver dag at søge Kristi sandhed”, der “gør hjertet frit og suverænt” hos Hans disciple ved at Han behandler dem “som venner, ikke som undersåtter”. Holder man sig til Ham, bliver man ikke “korrupt og falsk”, “man lever ikke et dobbeltliv”. Efter Mariabønnen, der blev reciteret af to unge fra Rom ved siden af paven, mindede han alle om dette: “at herske er at tjene”.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Jesus, som er “Konge for de andre”, er fri for “begæret efter jordisk herlighed”, men gør også hjertet frit og suverænt hos den, der følger Ham. Når vi er hos Ham, bliver vi sande, ikke korrumperede”, uden maske, vi lever ikke et dobbeltliv”. Sådan lød pavens refleksion fra vinduet i det apostoliske palads den sidste søndag i det liturgiske år.

Jesus kommer ikke for at herske, men for at tjene

Da paven læste evangeliet op til Krist Konges Fest, understregede han de ord, som Kristus udtaler foran Pilatus, mens mængden råber, han skal dømmes til døden: “ Jeg er konge.” ”Hvilken kontrast”, kommenterede han. Og han mindede om, at “ først så det ud til, at Jesus ikke ville have, folk hyldede Ham som konge”. For hans kongeværdighed “er en helt anden end denne verdens”. “Mit rige” - siger han til Pilatus- er ikke af denne verden”.

Han kommer ikke for at herske, men for at tjene. Han kommer ikke med magtens tegn, men med den magt, der ligger i tegnene.

Han bærer ikke kostbare tegn på sin værdighed, men hænger afklædt på korset. Og det er netop i den inskription, der er på korset, at Jesus defineres som “konge”. Hans kongeværdighed er virkelig hinsides menneskelig målestok. Vi kunne sige, at han ikke er en konge som de andre, men en konge for de andre.

Er det hyldest eller tjeneste, der tæller i det vi gør?

Pave Frans siger, at Kristus “siger Han er konge i det øjeblik, hvor mængden er imod Ham. Mens Han tog afstand fra den, da den fulgte Ham og hyldede Ham”. Han viser sig således “suverænt befriet fra begær efter berømmelse og jordisk ære”. Og forstår vi – sagde paven – at følge Ham i dette?”

Forstår vi at styre vores tendens til altid at gøre os bemærket og få bifald, eller gør vi alt for at blive agtet af de andre? I alt det som vi gør, specielt i vores kristne engagement, er det så hyldest eller tjeneste, der tæller?

Kristus ønsker ikke trælle, men frie mennesker

Jesus – fortsatte pave Frans – flygter ikke alene fra at søge storhed i denne verden, men gør også hjertet frit og suverænt hos den, der følger Ham”. Sådan “befrier Han os fra trældom under det onde”, fordi “hans rige er befriende, ikke undertrykkende. Han behandler enhver discipel som ven, ikke som slave”.

Selv om Kristus er hævet over de mægtige, så trækker Han ikke skillelinjer mellem sig selv og de andre: han ønsker i stedet at have brødre, som Han kan dele sin glæde med.

“Man taber intet ved at følge Ham, men man vinder værdighed. For Kristus vil ikke have underkastelse omkring sig, men frie mennesker”

Med Jesus i hjertet er vi befriede fra forstillelse

“Men hvorfra kommer Jesu frihed”, spurgte paven. Han opfordrede til at genoverveje Jesu ord til Pilates: “Jeg er konge. Dertil er jeg født og derfor er jeg kommet: for at vidne om sandheden”. Jesu frihed, forklarede pave Frans “ kommer af sandheden”. Det er Hans sandhed, der gør os frie”. Men Jesu sandhed er ikke noget abstrakt - “det er en virkelighed, og det er Ham selv, der skaber friheden inden i os, Han befrier os fra indbildninger og fra falskheden inden i os selv.”  Når vi er sammen med Jesus, forklarede paven, bliver vi sande. Den kristnes liv er ikke et rollespil, hvor vi kan tage den maske på, som passer os bedst”.

For når Jesus hersker i hjertet, befrier han det fra hykleri, fra undvigelser, fra forstillelse”.

Det bedste bevis på, at Kristus er vores konge er hans distance fra det, der forurener livet, der gør det uigennemskueligt og trist. Selvfølgelig skal vi altid gøre op md de begrænsninger og de mangler, der er. Vi er alle syndere. Men når man lever med Jesus som herre, bliver man aldrig korrumperet, falsk og tilbøjelig til at skjule sandheden. Man lever ikke et dobbeltliv.

Og paven mindede om, at vi “ alle er syndere, men aldrig fordærvede”. Til sidst bad paven til Vor Frue, for at hun “hver dag skal hjælpe os til at find sandheden hos Jesus, universets konge, for at Han skal befri os fra jordisk slaveri og lære os at beherske vores laster”.

 

 

25 november 2021, 21:26