Pave Frans: Josef, manden ude i periferien, lærer Kirken at se på det, der er væsentligt
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Kirken skal igen tage udgangspunkt i Betlehem og Nazareth og skal igen få blik “for det som verden bevidst ignorerer”, de geografiske og de eksistentielle periferier og for “evnen til at skelne og vurdere hvad der er væsentligt”. Det sker ved, at den af den hellige Josef lærer “ at lægge vægt på det, som andre kasserer”. Pave Frans er i aula Paolo VI begyndt på en ny cyklus af katekeser til generalaudiensen, og han dedikerer den til Jesu jordiske far, værnehelgen for den universelle kirke, der i denne tid, præges af en global krise. Josef “kan være os til støtte, trøst og vejviser”.
Josefsåret og det apostoliske brev Patris corde
I det særlige år, der er helliget Sankt Josef, 150 år efter udråbelsen af ham til Kirkens værnehelgen og efter det apostoliske brev Patris corde vender paven således tilbage til at fremhæve eksemplet og vidnesbyrdet fra Marias brudgom, som han har været meget hengiven lige fra sin ungdom. I pontifikatets første messe, der faldt netop på festen for Sankt Josef, dedikerede pave Frans således prædikenen til den hellige Josefs mission med at være vogter for Maria, Jesus og Kirken.
Hans store tillid til Guds forsyn
I den første katekese i den nye cyklus standser paven ved det miljø, som Josef levede i. Hans navn, minder paven om, betyder på hebraisk “Lad Gud vokse, lad Gud skabe vækst”. Det er et ønske og en velsignelse, der er baseret på tilliden til Guds forsyn, og “det refererer specielt til frugtbarhed og børnenes vækst”. Og dette er “et væsentligt aspekt ved Jesus af Nazareths personlighed”.
Han er en mand, der er fuld af tro på sit Forsyn: Han tror på Guds forsyn, han har tillid til Guds forsyn. Hver af hans handlinger der fortælles af evangeliet, dikteres af visheden om, at Gud “lader vokse”, at Gud “føjer til”, det vil sige at Gud sørger for at sætte sin frelsesplan i værk.
Og i dette, understreger pave Frans, “ligner Josef af Nazareth meget Josef i Ægypten” - den Josef der var søn af Rachel og Jakob, “der som slave bliver den næstvigtigste person i Ægypten efter Farao.
Jesus vælger to perifere landsbyer til sin inkarnation
Men Josefs skikkelse kan man først og fremmest forstå ved at se på Betlehem og Nazareth. Betlehem betyder “brødhuset”, “sandsynligvis på grund af den store mængde får og geder i området”. I lyset af det der sker med Jesus, fortsætter paven, “viser disse henvisninger hen til det eukaristiske mysterium: Jesus er det levende brød, der er steget ned fra himlen”. Og Betlehem, som profeten Mika definerer som “lille at regne blandt Judas landsbyer”, er udvalgt af Guds søn med Nazareth som det sted hvor han blev inkarneret, ikke Jerusalem. “To perifere landsbyer”, langt fra krønikernes opsigtsvækkende begivenheder og tidens magtcentre”. Og dog var Jerusalem den by, som Herren elskede, den “hellige by”, der var udvalgt til, at Herren skulle bo der. Det er årsagen til, forklarer pave Frans, “valget af Betlehem og Nazareth. Periferien og det marginaliserede foretrækkes af Gud”.
Jesus blev ikke født i Betlehem med hele sit hof... nej: han blev født i en udkant og tilbragte indtil han blev 30 sit liv i denne periferi, mens han arbejdede som tømrer lige som Josef. Jesus foretrækker periferierne og det marginaliserede.
