Sök

Fader Olivier Maire Fader Olivier Maire 

Pave Frans udtrykker smerte over mordet på fader Olivier

I sin hilsen til de fransksprogede troende ved generalaudiensen onsdag mindedes pave Frans med ord, der udtrykte stor sorg, fader Olivier Maire, 60 år. Han var provinssuperior for Montfortanerordenen og blev dræbt den 9. august i Vendée-regionen i Frankrig af en psykisk forstyrret mand, som dette religiøse fællesskab havde givet husly.

Lisbeth Rütz Vatikanstaten 

Med stor smerte har jeg hørt om mordet på fader Olivier Maire. Jeg kondolerer til Montfortanernes ordenssamfund i Saint-Laurent-sur-Sevre i Vendée, hans familie og alle franske katolikker. Jeg forsikrer jer om min deltagelse og om at jeg er med jer i ånden. Jeg giver alle min velsignelse! 

Det var de første ord, som paven udtalte til fransksprogede troende ved afslutningen af katekesen under onsdagens generalaudiens i Aula Paolo VI. Ordene mindedes det, der skete natten mellem søndag og mandag, da Emmanuel Abayisenga,. rwander af oprindelse, psykisk forstyrret og under overvågning på grund af brandstiftelse for et år siden i katedralen i Nantes, dræbte fader Olivier Maire, provincialsuperior for Montfortanernes kongregation i Saint-Laurent-sur-Sevre i Vendée i den vestlige del af Frankrig. 

Undersøgelserne, som udelukker enhver form for terroristisk motiv, pågår stadig og dokumenterer både gerningsmandens psykisk ustabile tilstand og ordensbroderens voldelige død. Dette sidste gør sorgen endnu større i hele hans kongregation og hos ordensfolk i Frankrig, som straks bakkede op om præstens familie og landet. 

En smerte der deles 

Fader Maire, sagde præsidenten for de franske biskopper, monsignor De Moulins- Beaufort, “levede Kristi efterfølgelse lige til det sidste ved at modtage alle uden forbehold”. De franske prælater forsikrer familien og de montfortanske missionærer om deres forbøn. Biskoppen af Rouen, Dominique Lebrun, mindedes de første og sidste ord i Jesu bøn, som lærte os “Fadervor” og “frels os fra det onde”. Hver dag, understregede prælaten, beder den kristne denne bøn og finder derved håbet om det broderskab, som Gud ønsker for alle mennesker. Sammen med alle mennesker af god vilje “vil Han kæmpe mod enhver form for vold omkring sig og inden i sig”. Hans våben er “retfærdighedens, fredens og tilgivelsens våben”. Også biskoppen i bispedømmet Luçon,

monsignor François Jacolin, mindedes fader Maire, mens han talte om en tragedie, som kun har mening i troen »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Dersom hvedekornet ikke falder til jorden og dør, bliver det ene, men hvis det dør, bærer det megen frugt.« (Joh.12,24) 

Præsident Macron og premierminister Jean Castex, der var dybt chokerede over det skete, har straks udtrykt deres nærhed til og solidaritet med alle katolikker i Frankrig.  

 

15 augusti 2021, 10:29