Sök

Vatican News
De afghanske atleter dyster i Tokyo: sporten og solidariteten sejrer De afghanske atleter dyster i Tokyo: sporten og solidariteten sejrer  

De afghanske atleter dyster i Tokyo: sporten og solidariteten sejrer

“Det er en vild historie, et tegn på modstandskraften i den paraolympiske sport”. Sådan kommenteres det fra Tokyo, at der er afghanske atleter til stede den 2. og 3.september i konkurrencerne.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Zakia Khoudadadi og Hossain Rasoulin – de to paraatletiske afghanske atleter, som det for nylig lykkedes at komme ud af Kabul, er i Tokyo og vil deltage i De olympiske Lege henholdsvis torsdag den 2. september i taekwondo og fredag den 3. september på 400 meteren.

Det bekendtgjorde Den internationale paraolympiske Komite og Den paraolympiske afghanske Komite.  I første omgang forlød det ved en fejl, at de to atleter var flygtede til Australien; men i virkeligheden blev de modtaget for en uge siden i Paris, hvor de også havde muligheden for at fortsætte med at træne med henblik på deres deltagelse i de olympiske lege i Tokyo. 

Zakia vil være den første kvindelige afghanske atlet, der deltager i De paraolympiske Lege i taekwondo den 2. september. Hun er ikke den første afghanske kvinde, der har været til de paraolympiske lege: I 2004 deltog sprinteren Mareena Karim og cykelrytteren Qaher Hazrat.

Hossain derimod vil være på scenen den følgende dag., den 3. september i 400 meter løbet på det olympiske stadion i Tokyo. Det sker netop der, hvor han tirsdag den 24. august under åbningsceremonien også havde viftet med Afghanistans flag for at vidne om et håb, der nu med de to atleters deltagelse i konkurrencerne forekommer endnu mere betydningsfuldt.  

For at kunne deltage i De olympiske Lege måtte Zakia og Hossain tage to anti-Covid tests 96 og 72 timer før de fløj til Tokyo. Og de er nu i isolation.

Den internationale olympiske Komite´ har også bekendtgjort, at Zaka, Hossain og Arian Sadiqi, leder af den lille afghanske deputation, ikke vil stå til rådighed for interviews, når de har sluttet deres deltagelse i konkurrencerne. Det sker også for at undgå afpresning af deres familier, der er forblevet i landet. 

“Jeg har trænet hårdt i fire år for at nå min drøm, og i øjeblikket er ikke engang mit liv uden for fare, så jeg tør slet ikke tænke på deltagelse i konkurrencen, erklærede Zakia den 17. august, da hun ikke vidste, om det ville lykkes hende at forlade Afghanistan. På de sociale medier sendte hun en målrettet appel om, at hendes rettigheder skulle respekteres: “er der ingen i denne store verden, der kan hjælpe mig? Jeg har stået meget igennem for at nå dette mål, jeg har arbejdet dag og nat, og jeg har ofret så meget”.

Ekkoet var enormt. Og svaret kom. Der var hjælp. “Det er en vild historie det der skete, et tegn på modstandskraften i den paraolympiske sport og det er især en umådelig glæde”, fortæller præsidenten for den paraolympiske italienske Komite´, Luca Pancalli. “Det fylder mig også med glæde, at Zakia og Hossain kan dyste, og det skyldes det faktum, at det er lykkedes os med den vægt,  vi har i verden, at få noget til at ske i denne fastlåste denne situation”. 

“Det er en kæmpesejr for alle, at Zakia og Hossain er kommet til den paraolympiske landsby. At Zakia så er den første paraolympiske afghanske atlet, der deltager i taekwondo, er en stor glæde for vores sport”, siger præsidenten for det italienske taekwondoforbund, Angelo Cito. “Det er virkelig en sejr for hele den olympiske og paraolympiske bevægelse og for alt det, som de afghanske piger gennemgår i dette øjeblik”, tilføjer Cito, der var mellem de første, som satte sig i bevægelse for de to afghanske atleter.

“Jeg er bare så glad for, at det er lykkedes os at få dem ud af Kabul, og nu håber jeg, at min kollega Zakia endelig kan gøre sin drøm om at dyste ved De paraolympiske lege til virkelighed. Men jeg håber også, at det vil lykkes for mange andre afghanske piger at komme ud af denne frygtelige situation”, siger Vito Dell´Acqua, olympisk guldmedaljevinder i taekwondo ved de paraolympiske lege. 

 

31 augusti 2021, 15:34