Pave Frans: Gud “lader sig forurene” med vores menneskelige natu

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Pave Frans fortalte ved angelusbønnen om en begivenhed, der rystede samtiden og overskred dens normer. Den var en skandale, fordi de spedalske blev betragtet som urene og var udstødt af datidens samfund.  De spedalske var udelukkede fra “enhver menneskelig, social og religiøs relation”.  Angelusbønnen blev reciteret af pave Frans fra vinduet i det apostoliske palads på en Petersplads med solrigt, men koldt og blæsende søndagsvejr.

Sådan kom Gud tæt på hvert enkelt menneskeliv. Og han kommer for at fjerne enhver barriere, der forhindrer os i at leve i en relation med ham, de andre og os selv. Husk disse ord - tæthed, medlidenhed, ømhed - tre ord, der siger noget om Guds stil. 

Der er to overskridelser i denne episode, påpeger pave Frans. Den første er, da den spedalske nærmer sig Jesus og dermed overtræder lovens forskrifter.

Hvor er de gode, de skriftefædre, der ikke bare står der med pisken i hånden, men kun er der for at tage imod, lytte og sige, at Gud er der, at Gud altid tilgiver, at Gud ikke bliver træt af at tilgive. Jeg beder jer alle sammen om at klappe af disse skriftefædre i dag. 

Jesus berører vores sår

Den anden overskridelse er den, Jesus begår. Også han går imod loven, der forbød kontakt med de syge. Jesus bliver bevæget. “Han ikke bare taler med den spedalske – han rækker hånden ud og rører ved ham, Nogen ville sige – kommenterer paven – at han har syndet”. 

At berøre med kærlighed vil sige at tage initiativ til en relation, træde ind i et fællesskab med, involvere sig i den andens liv helt indtil at dele den andens liv. Med denne gestus viser Jesus, at Gud, som ikke er ligeglad, ikke overholder en sikkerhedsafstand. Tværtimod rører han ved vores liv for at helbrede det.

Gud lader sig ”forurene” med vores menneskelighed

Spedalskhed - siger pave Frans - er et symbol på mange andre sygdomme, som mange mænd og kvinder lider af i dag. De diskrimineres ofte på grund af sociale og nogle gange også religiøse fordomme. Og han minder om en anden episode i evangeliet – den mellem Jesus og den kvinde, der havde syndet og var foragtet af alle. Og han fortsætter. 

Men enhver af os kender til sår, mislykkehed, lidelse og egoisme, hvor vi lukker af over for Gud og andre. Stillet over for alt dette siger Jesus til os, at Gud ikke er en idé eller en abstrakt doktrin, men Gud og Ham der lader sig ”forurene” med vores sårede menneskelighed og ikke er bange for at komme i kontakt med vores sår. Som den hellige Paulus sagde – Han gjorde sig selv til synd.

Kom ud af isolationen og overvind angsten 

Ofte føler vi os tvunget til at skjule vores smerte og tage en maske på over for de andre, siger pave Frans. Eller af forskellige grunde vil vi ikke involvere os alt for meget i de andres smerte. Med eksemplet fra søndagens tekst i erindring inviterer paven i stedet os alle til at bede Gud om den nåde at leve de to overtrædelser, der tales om i søndagens tekst.

Lad os bede om den spedalskes mod til at komme ud af isolationen. I stedet for at blive der og have medlidenhed med os selv eller begræde vores fiaskoer, så lad os gå til Jesus sådan som vi er. Herre sådan er jeg. Lad os mærke denne omfavnelse, denne skønne omfavnelse. Og så er Jesu kærlighed der - en kærlighed, der lader os komme ud over konventionerne, som får os til at sætte os udover fordommene og angsten for at blande os i den andens liv. Lad os lære at sætte os ud over reglerne sådan som den spedalske og Jesus gjorde.