Sök

Vatican News
Påven i bön under sin resa till Irland 2018 Påven i bön under sin resa till Irland 2018  (Vatican Media)

National bededag i Irland for misbrugsofrene

Fredag den 19. februar afholder Irland den årlige bededag for overlevende og for ofre for seksuelt misbrug. I landets kirker vil der blive tændt soningslys for at bede om tilgivelse for ofrenes lidelser.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten 

Som hvert år i fastetiden siden 2017 vil der også i år den 19. februar blive afholdt den årlige bededag for de overlevende og for ofrene for seksuelt misbrug. Pave Frans har ønsket denne bededag efter forslag fra nogle ofre. I løbet af dagen vil der blive læst en bøn, mens der i katedralerne og i alle sognekirkerne i landet vil blive tændt soningslys for at bede om tilgivelse for den lidelse, Kirken har voldt misbrugsofrene. 

Monsignor Martin, primas i den irske kirke, føler smerte 

“Ved at tænde disse lys vil vi huske vores brødre, vores søstre og deres familier, der er blevet mærket for livet af det misbrug, de har været udsat for”, forklarer Eamon Martin, ærkebiskop af Armagh og præsident for den irske bispekonference i en note”.  Deres tillid - står der i dokumentet – er blevet frygteligt svigtet og deres tro er på en forfærdelig måde blevet sat på prøve af de ansvarlige for de misbrug, der er foregået i Kirkens midte”. Den irske, katolske primas mindes, at han adskillige gange havde den ære at møde ofrene og deres familiemedlemmer i de fire provinser i Irlland. “Mange har talt til mig om bønnens nødvendighed og om nødvendigheden af, at Kirken er åben for retfærdighed, for soning og for aldrig at glemme dem. Jeg har følt mig ydmyg overfor deres mod og overvældet af deres generøsitet”. Monsignor Martin gentager invitationen til de irske bispedømmer og sogne til at deltage i bønsinitiativet og til også i år at tænde “soningslyset” i katedralene og kirker i hele Irland. Han understreger i øvrigt vigtigheden af denne gestus over for ofrene: “Jeg er overbevist pm, at bøn og kontakt med dem, der har overlevet misbrug, er en tidssvarende kropslig og åndelig barmhjertighedsgerning”. 

Soningslyset – et lys i mørket 

Den irske primas mindes det stærke indtryk, det gjorde, da pave Frans den 26. August 2018 ledede en forsoningsritus i Phoenix Park under den messe, der afsluttede familiernes verdensmøde i Dublin. Her bad paven om Guds barmhjertighed og tilgivelse for de forbrydelser, der var begået. Det er monsignor Martins ønske, at “soningslyset med ledsagende bøn vil minde alle om nødvendigheden af at sone og muligheden for at symbolisere angeren, lyset i mørket og håbet”. På den irske bispekonferences website har biskopperne stillet liturgiske tekster til rådighed for velsignelsen af “Soningslyset”, den ledsagende bøns tekst og andre tekster for de overlevende sammen med et link til “Towards Peace”. Det er ment som en tjeneste over for de overlevende og deres familier. Sitet er finansieret af den irske bispekonference og sammenslutningen af ordenssamfund og missionærer i Irland. 

19 februari 2021, 15:24