Sök

Et nyt hold er begyndt på Schweizergardens rekrutskole Et nyt hold er begyndt på Schweizergardens rekrutskole   (Vatican Media)

Et nyt hold er begyndt på Schweizergardens rekrutskole

Femten unge mænd er begyndt på Schweizergardens rekrutskole. Et communiqué fra gardens pressemedarbejder udtrykker tilfredshed med de nye soldater og tillid til fremtiden.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Femten unge mænd indledte den 4. januar et to måneders basiskursus som begyndelsen til deres rekruttid i Schweizergarden. Det meddeler et communiqué fra gardens pressemedarbejder, Urs Breitenmoser. “Det er en glæde for os at modtage femten nye rekrutter i schweizergarden i dette kvarter. Med ni tysktalende, fem fransktalende og to italiensktalende når vi op på 134 mand i alt (det tilstræbes 135)”.

Rekrutteringskampagne med godt resultat

For næsten tre år siden godkendte Vatikanets statssekretariat en reform af korpset og øgede antallet fra 110 til 135 mænd. “For at kunne nå det nye antal, har vi sat en omfattende pressekampagne i gang. Det har medført den ønskede større tilstedeværelse på de sociale medier, præsentationer på skoler og i den schweiziske hærs rekrutskoler samt på jobmesser”.

Resultatet har været over al forventning. “Trods vores intense anstrengelser havde ingen nogensinde troet, at man ville nå vores mål så hurtigt. Vi kan derfor begynde dette år med større styrke og med tillid til fremtiden”. 

Kilde: Vatican News

11 januari 2021, 12:15