År 2020 - pave Frans vidner om bønnens kraft i pandemiens år

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“Angelusbønnen i dag er lidt mærkelig, for paven er “buret inde” i biblioteket; men jeg kan se jer, jeg er tæt på jer”. Det sagde pave Frans den 8. marts sidste år på en dag af en helt særlig karakter. Det var første dag, Angelusbønnen blev transmitteret fra biblioteket i det apostoliske palads. Det skete på grund af den lock-down, der var en følge af Covid-19 pandemien. Helt uden for programmet viste paven sig efterfølgende fra vinduet i det apostoliske palads for at velsigne Peterspladsen, der i de efterfølgende måneder skulle komme til at ligge øde hen.

Det var på en tom plads, at paven den 27. marts på en søndag i fasten holdt en særlig bønsandagt under pandemien. Bag sig havde han trækrucifikset fra San Marcello al Corso, som han havde bedt foran den 15. marts efter at have vandret en del af Corsoen til fods. Med korset bag sig opfordrede paven til ikke at være bange og sagde: “Vi har et anker – ved hans kors blev vi frelst. Vi har et ror - ved hans kors blev vi løskøbt. Vi har et håb - ved hans kors blev vi   helbredte og omfavnede for at intet nogensinde skal skille os fra hans frelsende kærlighed”.

Generalaudienserne - bøn, helbredelser og Saligprisninger 

Bøn og coronakrise er tilbagevendende temaer i generalaudienserne i 2020. Fra 6. maj til 7. oktober dedikerer paven en hel række af audienser til bøn. “Bønnen er troens åndedræt”, siger pave Frans ofte. Paven reflekterer over temaet “at helbrede verden” fra begyndelsen af august. Onsdag den 19. august mindede han om, hvor vigtigt det er, at alle får adgang til Covid-19 vaccinen: “ Det ville være trist, hvis de rigeste fik førsteadgang til Covid-19 vaccinen. Det ville være trist, hvis denne vaccine blev en enkelt nations ejendom og ikke alle fik adgang til den”. En tredje temakreds under generalaudienserne var helliget Saligprisningerne.

Angelus og fredsappellerne

Også Angelus og Regina Coeli blev transmitteret fra biblioteket i det apostoliske palads fra marts til maj. Ofte forbindes pavens bøn med appeller til fred og solidaritet i mange lande, der lider under krig og naturkatastrofer. Den 19. juli siger paven: “ Min tanke går til de folk, hvis lidelser er blevet forværret af konfliktsituationer. Jeg gentager appellen til global og omgående våbenhvile, som tillader fred og den uundværlige sikkerhed for at kunne yde den nødvendige humanitære hjælp”.

Transmissioner af messer fra Casa Santa Marta 

Midt under pandemien har digital teknologi gjort det muligt for paven at være tæt på den lidende menneskehed: I Italien var det ikke tilladt at fejre offentlige messer fra den 9. marts til den 18. maj. Derfor blev morgenmessen kl. 7 hver dag transmitteret direkte fra Casa di Santa Marta i Vatikanet. Ved begyndelsen af hver messe bad paven for en særlig gruppe mennesker – syge, afdøde, sundhedsarbejdere, fængslede, gamle, familier, kunstnere, men også præster og myndigheder, der skulle løse vanskelige problemer. Om formiddagen den 18. maj blev der fejret en messe for den hellige Johannes Paul II på 100 årsdagen for hans fødsel. Det skete i det kapel, der er indviet til den polske pave i Peterskirken. Som pave Frans siger: Hos pave Johannes Paul II finder vi “de tre ting, der kendetegner en god hyrde: bønnen, nærheden til folket, kærligheden til retfærdigheden”.

Fratelli tutti og Querida Amazzonia

År 2020 kom også pave Frans´ tredje encyclika (rundskrivelse). Den 4. oktober blev “Fratelli tutti” (Vi er alle søskende) offentliggjort på den dag, hvor kirken mindes den hellige Frans. Her peger han på broderskab og venskab som de primære veje til en bedre, mere retfærdig og fredelig verden, som alle kan arbejde med på at bygge op. Her gentager han også sit nej til krig og minder om, at i en globaliseret verden redder ingen sig selv alene.

Året 2020 var begyndt med et andet vigtigt dokument fra paven  exhortationen   “Querida Amazzonia” (det elskede Amazonas”) - en formaningsskrivelse, hvor Amazonassynodens resultater sammenfattes. Her udtrykker paven sit ønske om en kirke, der er præget af Amazonas kultur med nye måder at evangelisere på, med omsorg for miljøet og de fattige og med en styrkelse af lægfolkets rolle. 

Laudato si`og omsorgen for skaberværket

Sidste år var også fem års jubilæum for pave Frans´ anden encyklika “Laudato si”". Derfor kom den 18. juni dokumentet “På vandring for omsorgen for det fælles hjem”. Dokumentet var udarbejdet af en arbejdsgruppe fra flere dikasterier(ministerier) ved Den hellige Stol. Gruppen havde arbejdet med, hvordan kristen opdragelse kan forberede børn og unge til at vise omsorg for skaberværket.

Den 12. december sendte pave Frans et videobudskab til FN´s virtuelle topmøde om klimaet. I et videobudskab udtalte paven sig om Vatikanets engagement i at intensivere anstrengelserne for miljøet og for en rationel brug af naturlige resurser, genplantning af skov og genbrug af affald.

“Amoris Laetitia” – et specielt familieår 

Som biskop af Rom underskriver pave Frans den 3. februar et budskab i anledning af Roms 150-års jubilæum som hovedstad for det forenede Italien. Her skriver han: “”Rom vil få en fremtid, hvis vi sammen deler visionen om en broderlig, inkluderende by, der er åben for verden”.

Den 8. december på 150 års dagen for, at Sankt Josef blev gjort til værnehelgen for Den katolske Kirke af Pius IX udkommer “Patris Corde” (med faderligt hjerte). Dokumentet fremhæver, hvordan den hellige Josef i det skjulte spillede en afgørende rolle i Jesu og Marias liv. Med brevet følger et dekret, der udråber et særligt Sankt Josefsår. Det vil slutte den 8. december 2021.

Ved Angelusbønnen den 27. december udråbes det kommende familieår, der afsluttes den 26. juni 2022 med det tiende verdensmøde for familier. Mødet vil blive afholdt i Rom. I løbet af året vil der blive taget initiativer til fordybelse i encyclikaen “Amoris Laetitia” (Kærlighedens glæde) om skønheden og glæden i familielivet.

Tavs bøn under korsvejen og på Piazza di Spagna 

Om aftenen den 10. april – mindre end en måned efter bønstimen den 27. marts er pladsen foran Peterskirken baggrund for endnu et bønnens øjeblik med en korsvejsandagt skrevet af indsatte i fængslet Due Palazzi i Padua. Paven holdt ingen tale ved afslutningen af ceremonien, men havde en stille stund.

Det samme gentog sig måneder efter på Piazza di Spagna den 8. december ved festen for den uplettede undfangelse. Med ansigtet dækket af en maske og paraply til at skærme for regnen samler paven sig i stille bøn foran statuen af jomfru Maria, der står på toppen af en søjle på pladsen.

Påske med Urbi et Orbi – velsignelse. Cabo Delgado kommer på verdenskortet

Ved påskemessen er Peterskirken næsten mennesketom. Urbi et Orbi-velsignelsen (velsignelse til byen Rom og til hele verden) kommer denne gang ikke fra Peterskirkens loggia – men fra kirkens højalter. I pavens påskebudskab indgår en bøn for Cabo Delgado i Mozambique. 

Den 22 november ved afslutningen af messen for Krist Konges Fest overdrager unge fra Panama - værtslandet i 2019 - korset og Mariaikonen som symboler på ungdomsverdensdagen til unge fra Lissabon, hvor den næste verdensungdomsdag afholdes i 2023.Paven bestemmer, at bispedømmernes fejring af verdensungdomsdagen flyttes fra Palmesøndag til Krist Konges Fest.

Juridiske og økonomiske reformer 

Pave Frans har 2020 underskrevet forskellige dokumenter af juridisk og økonomisk karakter. I marts trådte en lov om domstolenes status i Vatikanstaten kraft. Loven erstatter en anden lov fra 1987 og forenkler Vatikanstatens retssystem. Den 1. juni kom et dokument om normer for transparens, kontrol og udbud af den hellige Stols og Vatikanstatens kontrakter. Formålet er at bekæmpe korruption Et dokument mere om samme emne kom den 18. september. 

Den 1. juni kom et motu proprio (officiel skrivelse fra paven), der skal sikre en bedre styring af de økonomiske resurser i Vatikanet og nedsætte risikoen for korruption. Den 5. oktober blev der nedsat en særlig kommission, der blandt andet skal overvåge Vatikanets udbudsarbejde. Den 5.december blev Aif  -et overvågningsorgan for Vatikanets finanser omdannet til Asif.  Det nye organs opgave er at styrke kontrolfunktionen med Vatikanets finanser og sikre transparensen i de økonomiske dispositioner. Den 28. december kom et motu proprio ( betyder af egen drift – og er et dokument, der er kommet på initiativ af paven selv) om administration af statssekretariatets ejendomme, formue og indtægter– herunder administrationen af peterspengene. Administrationen af Statssekretariatets midler overføres fra Statssekretariatet til Apsa (administrationen for Den hellige Stol) og kommer ind under økonomisekretariatets opsyn.

McCarrick rapporten og pavens nære forhold til misbrugsofre 

Den 22. oktober blev den provisoriske aftale mellem Den hellige Stol og Den kinesiske Folkerepublik fornyet for to år. Aftalen, der blev underskrevet i Peking, angår bispeudnævnelser.

I samme måned blev en rapport om den tidligere kardinal Theodore Edgar McCarrick offentliggjort. Han blev  tilbageført til lægstanden i 2019. Paven omtalte selv offentliggørelsen af rapporten ved generalaudiensen den 11. november. Den tidligere kardinal er kendt skyldig i mange tilfælde af seksuelt misbrug af yngre præster.

Ændringer i kardinalkollegiet

Den 28. november blev 13 nye kardinaler indsat. Flere af dem kommer fra lande, der aldrig før har haft en kardinal. Det gælder lande som Brunei og Rwanda. Det er pave Frans´ syvende konsistorium (et formelt møde for kardinalkollegiet). Ved konsistoriet opfordrede paven kardinalerne til ikke at lade sig korrumpere og mindede om, at deres røde farve symboliserer viljen til at udgyde sit eget blod for Kristi kirke. 

Rejser i Italien

2020 blev for paven et år uden internationale rejser. En rejse til Malta i slutningen af maj er udskudt indtil videre.

Den 23. februar var paven i Bari til et møde med de katolske biskopper omkring Middelhavet i San Nicola basilikaen. Den 3. oktober underskrev pave Frans i Assisi ved Frans af Assisis grav encyclikaen (rundskrivelsen) “Fratelli tutti”.

Videobudskaber viser, at paven er tæt på de troende

Paven har i det forløbne år udsendt talrige videobudskaber. Her kan særlig fremhæves budskaberne fra den 3. april, den 25. september og den 10. december. Det første er helliget familierne. Den 25. september henvender pave Frans sig til de Forenede Nationers 75. generalforsamling med en stærk appel om at standse våbenkapløbet, tage vare på migranters rettigheder og opfordring til at reflektere over, hvordan økonomien skal fungere. Dokumentet fordømmer også abort i utvetydige vendinger. Det tredje videobudskab henvender sig til deltagerne i et onlinemøde i Vatikanet om krisen i Syrien og Irak. Mødet afvikles på initiativ af dikasteriet for menneskelig udvikling.

Kommende rejse til Irak

Den 7. december annonceres pavens kommende rejse til Irak. Rejsen skal finde sted den 5. - 8. marts i år. Det er et besøg, som pave Frans længe har ønsket. Ønsket om at besøge Irak fremsatte han i juni 2019 ved en audiens for deltagerne i mødet for hjælpearbejde for de orientalske kirker. Et yderligere signal om pavens ønske kom den 25. januar 2020, hvor paven modtog Barham Salih, præsident for republikken Irak, i audiens. 

Kilde: Isabello Piro - Vatikanstaten