Sök

Flyktingläger Flyktingläger 

Pave Frans til Jesuit Refugee Service: Gør de forladtes stemme stærkere

Paven skriver brev i anledning af 40 års jubilæet for grundlæggelse af JRS (Jesuit Refugee Service). Det er af vital betydning, at I strækker venskabets hånd frem mod dem, der er alene og skilt fra deres familie.

Lisbeth Rütz – Vatikanstaten

En vandring der har varet i 40 år, inspireret og næret af Kristus og af grundlæggeren, Guds tjener Pedro Arrupes intuition for generøsitet. Sådan går jesuitternes flygtningetjeneste (JRS) med en omskrivning af det jødiske ordsprog lige fremad på skæve streger.

Og det er pave Frans´ord og bøn, der i dette historiske jubilæumsår følger og opmuntrer Jesu Selskab og alle, der spørger om hjælp til at nå målet og en ny start.  I et brev til fader Thomas H. Smolich, international leder for JRS, skriver pave Frans:

Mine tanker går specielt til de mange mænd, kvinder og børn, der henvender sig til JRS for at søge ly og hjælp. De skal vide, at paven er dem og deres familier nær og husker dem i sine bønner. Dette ønske om at tage sig af velfærd for alle de mennesker, der befinder sig i en tilstand af dyb fortvivlelse, har ledet JRS i disse 40 år og er nært forbundet med kristen og ignatiansk tankegang.

Fra 80´erne til pandemien i dag

Det er en historie om nærhed, der begyndte i 80´erne med de vietnamesiske bådflygtninge og som fortsætter også i dag med coronapandemien, understreger pave Frans og minder om, hvordan situationen ”har gjort det tydeligt, at hele den menneskelige familie er i samme båd” og står overfor økonomiske og sociale trusler uden fortilfælde”.

Ræk hånden frem mod dem der er mest alene

Aktuelt findes JRS´s programmer i 56 lande, hvor de tjener flygtninge og andre fordrevne, der er tvunget ind i konfliktzoner og lejre ved fjerne grænser eller i overbefolkede byer.  Der er mange programmer for sjælesorg og psykologisk støtte i flygtningelejrene, ligesom der er humanitær hjælp til rådighed i akutte evakueringssituationer.

Jeres vidnesbyrd om Guds kærlighed i ved tjeneste for flygtede og migranter er også fundamentalt i opbygningen af en ”mødets kultur”, som i sig selv er grundlag for et autentisk og vedvarende solidaritet til den menneskelige families bedste.

Med blikket på fremtiden

Pave Frans retter blikket udover situationen i dag mod fremtiden. Det sker med et vist håb om Jomfru Marias indgriben - hende som alle, der er tilknyttede JRS sætter deres lid til.

Ser man på fremtiden, har jeg tillid til, at ingen stopordre eller udfordring - den være sig fra en person eller institution - kan distrahere jer eller tage modet fra jer til at svare generøst på kaldet til Jer her og nu -  at fremme nærhedens kultur ved at være fast besluttede på at forsvare rettighederne for dem, I følger hver dag.

13 november 2020, 19:49