Sök

Vatican News
Kardinal Pietro Parolin Kardinal Pietro Parolin  (@VaticanMedia)

Parolin: sandheden bevæger os til at undgå fortidens fejl

I en erklæring fra statssekretariatet i Vatikanet opfordrer kardinal Parolin til at læse hele rapporten om McCarrick for ikke at drage konklusioner, der ensidigt fokuserer på dele af dokumentet. ”Vi offentliggør rapporten med smerte over de sår, som begivenheden har givet ofrene, deres familiemedlemmer, Kirken i De forenede Stater, ja Kirken i hele verden”.

Kardinal Pietro Parolin - Vatikanstaten

I dag offentliggøres rapporten om, hvad man vidste i Kirken som institution og om, hvad Den hellige Stol besluttede vedrørende ex-kardinal Theodor Edgar McCarrick. Statssekretariatet har udarbejdet rapporten efter at have fået mandat fra paven.  Det er en kompakt tekst, der har krævet en opmærksom undersøgelse af hele den relevante dokumentation i Den hellige Stols arkiver, hos nuntiaturet i Washington og hos de involverede bispedømmer i De forenede Stater. De informationer, man har fået i møder med vidner og personer, der er informerede om facts, er blevet integreret i undersøgelsen med det formål at få så komplet et billede som overhovedet muligt og et mere detaljeret og nøjagtigt kendskab til de relevante informationer.

Vi offentliggør rapporten i smerte over de sår, som det skete har givet ofrene, deres familiemedlemmer, Kirken i De forenede Stater og Kirken som helhed. Som paven har jeg også kunnet se ofrenes vidnesbyrd i de sagsakter, som rapporten er baseret på. Det er sagsakter, som findes i Den hellige Stols arkiver. Bidraget fra dem har været helt fundamentalt vigtigt. I sit brev til Guds folk i august 2018 skrev den hellige Fader Frans angående misbrug af mindreårige: ”med skam og anger indrømmer vi som kirkefællesskab, at vi ikke har vidst, hvordan vi skulle forholde os og at vi ikke reagerede rettidigt ved at anerkende omfanget og alvoren i den skade, som man voldte på så manges liv”.

Som det fremgår af den omfangsrige rapport og mængden af dokumenter og informationer i den, har man søgt sandheden ved at stille materialer til rådighed. Disse materialer kunne besvare de spørgsmål, der opstod på grund af det skete. Som bekendt krævede undersøgelsen to års arbejde, og nu, hvor teksten er blevet offentliggjort, vil man forstå grunden til det lange forløb. Den opfordring, som jeg tillader mig at rette til enhver, der søger svar, er at læse dokumentet i sin helhed og ikke bilde sig ind, at man kan nøjes med at læse uddrag af den. Kun når man ser på helheden og på, hvad der kunne rekonstrueres vedrørende beslutningsprocesserne om den daværende kardinal McCarrick, vil det være muligt at forstå, hvad der er sket.

I de sidste to år mens man arbejdede med den undersøgelse, der førte til denne rapport, har vi taget nogle betydningsfulde skridt fremad for at sikre os større opmærksomhed på omsorg for mindreårige og mere effektive indgreb for at undgå, at nogle af fortidens valg gentager sig. Den norm, som kanonisk lov sætter, er blevet beriget af pavens motu proprio Vos estis lux mundi. Her forudses skabelsen af stabile mekanismer, der kan modtage meldinger om misbrug og fastlægge en klar procedure for at undersøge anmeldelser af biskopper, som har begået forbrydelser eller beskyttet de ansvarlige. Og til dette motu proprio kan man tilføje de instrumenter, der kom til efter mødet i 2019 om beskyttelse af mindreårige.  Jeg tænker for eksempel på, at man i december sidste år afskaffede den pavelige hemmelighed i forbindelse med anmeldelser, processer og beslutninger ved misbrug af mindreårige og sårbare personer og ved tilfælde af manglende anmeldelse eller hemmeligholdelse af misbrugssager. Og jeg tænker også på offentliggørelsen af håndbogen om procedurer i misbrugssager. Den blev udgivet i juli måned af Troslærekongregationen.

Ser vi på fortiden, vil man aldrig kunne gøre nok for at bede om tilgivelse, og for at søge at bøde på den skade, der allerede er sket, skrev Den hellige Fader i brevet til Guds folk. Og han tilføjede: Når vi ser på fremtiden, vil vi altid gøre meget det for at skabe en kultur, hvor det kan undgås, at sådanne situationer ikke gentager sig, men også at der sker et cover up, så de fortsætter i en uendelighed. Ofrenes og deres families smerte er også vores smerte, derfor er det nødvendigt endnu en gang og med eftertryk at understrege vores engagement i at garantere beskyttelsen af mindreårige og sårbare voksne. Det vil fremgå ved at læse dokumentet, at alle procedurerne, inklusive udnævnelsen af biskopper afhænger af de pågældende personers engagement og ærlighed. Ingen procedure, heller ikke den mest perfekte, er uden fejl, fordi den involverer mænds og kvinders samvittighed og beslutninger. Men rapporten vil også få virkning ved at gøre alle dem, der er involverede i sådanne valg mere bevidste om det tunge ansvar, de pådrager sig gennem deres beslutninger eller undladelser. Det er sider. der tvinger os til en dyb refleksion og til at spørge os selv, hvad mere vi kan gøre i fremtiden ved at lære af de smertefulde erfaringer i fortiden.

Jeg ville gerne konkludere med at sige, at smerten følges med et glimt af håb. For at disse ting ikke skal gentage sig, har vi ved siden af mere effektive regler brug for en hjerternes omvendelse. Der er brug for troværdige forkyndere af evangeliet, og vi må alle sammen være meget bevidste om, at det kun er muligt med Helligåndens hjælp og ved at have tillid til Jesu ord:” Uden mig kan I slet intet gøre.”

Oversættelse – Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

12 november 2020, 14:43