Sök

Msgr. Antoine Kambanda, Ærkebiskoppen af Kigali i Rwanda Msgr. Antoine Kambanda, Ærkebiskoppen af Kigali i Rwanda  (@JP Bodjoko, SJ/Vaticannews)

“At blive kardinal er en glæde og en udfordring”

Ærkebiskoppen af Kigali er en af de 13 nye kardinaler, som pave Frans vil indsætte i det ekstraordinære konsistorium, der er planlagt til lørdag den 28. november, dagen før første søndag i Advent. Her kommer fortællingen om, hvordan han tog imod denne udnævnelse.

Oversat af Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“Det var en stor overraskelse for mig. Det ventede jeg mig ikke. Jeg levede bare mit ganske almindelige hverdagsliv, indtil nogen ringede til mig. Jeg kunne ikke tro på det. Men så hørte jeg, det blev bekendtgjort til angelus af paven. Han overraskede mig. Jeg takker Herren, fordi det er Ham, der skriver historien- både den store og min egen, personlige historie”.  Monsignor Antoine Kambanda, ærkebiskop af Kigali, er dybt rørt, da han prøver at fortælle om det øjeblik, hvor han fik nyheden om, at han ville blive en af de 13 nye kardinaler, hvis navne blev bekendtgjort af pave Frans ved afslutningen af angelus. “Jeg havde aldrig drømt om at blive kardinal, forklarer den kommende kardinal. Det var Herrens vilje. Som denne søndags evangelium fortæller -jeg elsker Herren og jeg har viet mit liv til at arbejde for Ham. At være kardinal giver mig lejlighed til at arbejde meget mere for Herren. Jeg takker meget Den hellige Fader for at have betroet mig dette hverv. Jeg elsker Kirken, jeg elsker at arbejde for den, og det vil give mig lejlighed til at hellige mig den meget mere”.

En ny kardinal til regionen med de store søer

Jeres land Rwanda har været igennem en vanskelig periode med folkedrab. I dag har det stadig brug for at leve forsoningen og for at sårene læges. Hvilke udfordringer mærker De som kommende kardinal i et øjeblik, hvor paven lige har offentliggjort encyclikaen “Fratelli uniti”, og hvordan lever De med denne realitet i Deres nye ansvar som kardinal?

Vi har lige afsluttet en lang vandring efter 26 års folkedrab. Og vi har arbejdet meget for forsoningen. Det har været meget smertefuldt at se katolske og kristne fællesskaber blive revet fra hinanden og at se på at de slog hinanden ihjel lige til det endte i folkedrab. Lad os takke Herren for den vej, vi foreløbig har tilbagelagt. Lige nu har vi nået et niveau, hvor der er forsoning og enhed, og pavens encyclika Fratelli tutti er blevet godt modtaget i Rwanda. Vi mediterer over den og går i dybden med den. Encyclikaen vil styrke vores pastorale arbejde og gøre det lettere, hvad forsoning angår. Der er nu en udfordring for mig – det er den rolle, vi har i evangeliseringen i den universelle kirke. Jeg ville også gerne give et vidnesbyrd om mit engagement, et budskab der kunne deles med andre, som lider meget på grund af de voldsomme konflikter og opløsningen af samfundene. 

Den 7. maj 23013 blev De udnævnt til biskop af Kibungo, efterfølgende udnævnte pave Frans Dem i november 2018 til ærkebiskop af Kigali. Og nu hvor De er blevet kardinal i verdenskirken, hvad betyder så storheden i den ny opgave for Dem? Hvad betyder den tillid som Kirken viser Dem?

Jeg takker Herren for den nåde, som han viser os i Kirken – den Kirke som lige nu står over for forskellige udfordringer. Vi må virkelig arbejde hårdt for, at budskabet om frelse trænger ud og bliver forstået. Det er både en glæde, en stor forpligtelse og en udfordring.

30 oktober 2020, 12:15