Sök

Angelus på Petersplatsen Angelus på Petersplatsen   (AFP or licensors)

Pave Frans: Jesus beder os om en tro, der forandrer hele vores liv - ikke bare facaden

Til angelus på Peterspladsen den 27. september udlagde pave Frans lignelsen om de to brødre og mindede om, at det kristne liv ”ikke bare består af drømme og smukke ønsker, men af konkret engagement” i at følge Guds vilje og virkelig elske den, der er ved vores side - ikke bare i ord”.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Jesus beder os om en tro, der påvirker vores liv og den måde vi opfører os på, som har indflydelse på vores samvittighed og vores valg af det gode frem for det onde og om at nå længere end til en religion ”der kun forstås som en ydre, vanemæssig praksis”. For troen ”er ikke skabt af drømme eller smukke ønsker, men af en konkret indsats” for at følge Guds vilje og vise vores brødre og søstre kærlighed. Foran en Petersplads, hvor regnen strømmede ned fortolkede paven søndagens evangelium før Angelusbønnen. Evangeliet handler om de to sønner (Matthæus 21,28-32) og understreger, hvilken religiøsitet Jesus ønsker af sine disciple.

Den sande religion er ikke en ydre praksis

I sin hilsen til de troende mindede pave Frans om en talemåde i Argentina:” Selvom vejret er dårligt, så se alligevel glad ud. Således siger jeg glad: God dag! til jer”. Jesus, forklarede paven, ” er imod en religiøsitet, der ikke involverer hele det menneskelige liv, som ikke har indflydelse på samvittigheden og ansvaret over for det gode og det onde”. Hvem gør den bedste figur - ham der impulsivt svarede nej, det vil jeg ikke, men så fortrød og kom tilbage? Eller ham der straks svarer ”ja, det vil jeg gerne”, men så alligevel ikke gør det? Den første, siger paven. For ”lydighed består ikke bare i at sige ja eller nej, men i at handle, dyrke vingården, i at gøre Guds rige til virkelighed, i at gøre godt”.

Med denne simple gestus vil Jesus komme længere end til en religion, der kun forstås som en ydre og vanemæssig ting, der ikke har indflydelse på ens liv og holdninger, men kun er et ritual i ordets dårlige betydning.

Syndere som omvender sig er ”nådens privilegerede”

Jesus, forklarer paven, misbilliger ”facadereligiøsitet” hos ”ypperstepræsterne og de ældste”. For Herren formaner: ” I Guds rige vil toldere og prostituerede komme ind før dem”. Det er en påstand, understreger han, der ikke skal få én til at tro,at de gør vel i ikke at følge Guds bud, dem der ikke følger moralen”…. og de siger:” Dem der går i kirke er sandelig værre end os”! Nej, det er ikke Jesu lære. Jesus udpeger ikke toldere og prostituerede som eksempler til efterfølgelse, men til at være ”privilegerede af nåden”. Og jeg ville gerne understrege dette ord ”nåde”, fordi omvendelse altid er en nåde. En nåde som Gud tilbyder til alle dem, der åbner sig og omvender sig til Ham.

Den der kommer bedst ud af det er den bror, der angrer

De personer, der lytter til Jesu prædiken, ”angrede og ændrede deres liv”. Som den hellige Matthæus, ”der var tolder og landsforræder”. Den der kommer bedst ud af det af de to brødre, fortsætter han, er den første, der ”efter at have sagt nej” omvendte sig til et ja og angrede.

Tro på Gud er at vælge kærligheden til næsten og ikke egoismen

Gud er tålmodig med os - han bliver ikke træt, Han giver ikke op efter at vi har sagt nej, Han giver os friheden også til at fjerne os fra Ham og til at fejle”. Guds tålmodighed er som et under, sagde paven. Det er et under, ”hvordan Herren altid venter på os”, hvordan ”Han altid står ved vores side for at hjælpe os, men også respekterer vores frihed”. Og han ”venter i bekymring på vores ja for igen at omfavne os i sine faderarme og overvælde os med sin barmhjertighed, der er uden grænser”

Gudstroen beder os om hver dag at tage valget mellem det gode og det onde, om at vælge sandheden frem for løgnen, at vælge kærligheden til næsten frem for egoismen.

At omvende sig gør ondt og kræver afkald

Det er grunden til, forklarer pave Frans, idet han citerer Lukasevangeliet, at den der omvender sig til kærligheden ”efter at have kendt til synden vil få en af de første pladser i Himmeriget, hvor der er mere glæde over en enkelt synder, der omvender sig, end over 99 retfærdige”. Men omvendelsen, understreger han, ”det at forandre sig i hjertet er en proces”, der renser os ”fra at blive hængende i synden” og nogle gange ”er det smertefuldt, fordi der ikke er en hellighedens vej uden afkald og uden åndelig kamp”.

Vi skal kæmpe for det gode, kæmpe for ikke at falde i fristelse - fra vores side skal vi gøre hvad vi kan, så vi kan leve i saligprisningernes glæde og fred. Dagens evangelium kalder os til at leve det kristne liv, der ikke består af drømme eller smukke længsler, men af konkret engagement, i at åbne os mere og mere for Guds vilje og broderkærligheden.

Altid bede om omvendelsens nåde

Men, konkluderer paven, ”selv den mindste, konkrete ting kan man ikke gøre uden nåden. Omvendelsen er en nåde som vi altid skal bede om: Herre, giv mig nåden til at blive bedre, til at blive en god kristen”. Bønnen til slut retter sig mod den hellige Guds Moder for at ”hun kan hjælpe os til at tage imod Helligåndens handlen i os” - den Helligånd, der ”mildner hjertets hårdhed og gør det åbent for anger så det kan nå frem til det liv og den frelse, som Jesus lover os”.

27 september 2020, 20:23