Sök

Vatican News
Pave Frans Pave Frans  (Vatican Media)

Ydmygheden gør os frie

Pave Frans tog onsdag den 29. januar fat på en ny serie katekeser om saligprisningerne i Bjergprædikenen. Onsdag den 5. februar fortsatte paven med at udlægge Matthæusevangeliets kapitel 5, 3 (”Salige er de fattige i ånden. For Himmeriget er deres”.) Med fattigdom menes der ikke bare materiel fattigdom, men også vores dybe afhængighed af Gud og af hinanden. Først når vi har erkendt den, er vi på vej mod den sande frihed og glæde.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

De første to katekeser i den nye serie om saligprisningerne har handlet om den første af de otte saligprisninger – at de fattige i ånden er salige.

Spørgsmålet om hvad man forstår ved fattige, besvarer paven med, at der ikke bare tænkes på den materielle fattigdom i Bjergprædikenen. Gud gav Adam livsånde. Kun ved at erkende vores egen skrøbelighed og grænser – vores afhængighed af andre, er vi i stand til at leve et sandt menneskeliv  og  i stand til at tilgive, var budskabet fra paven.

”Hvor mange gange er der ikke blevet sagt os det modsatte. Det er nødvendigt at blive til noget her i livet. Det er nødvendigt at blive til nogen. Det er nødvendigt at skabe sig et navn. Ensomhed og følelse af at være ulykkelig kommer der ud af det. Hvis jeg skal være nogen, konkurrerer jeg med de andre. Og jeg lever i mit eget egos besættende bekymring. Hvis jeg ikke accepterer at være fattig, så begynder jeg at hade alt det, der minder mig om min egen skrøbelighed. For det er denne skrøbelighed, der forhindrer mig i at blive en vigtig person - en der er rig ikke bare på penge, men også på berømmelse, ja på alt.”

Vi er alle skrøbelige

At blive til noget er en besættelse for mange mennesker i dag. Men vi er og bliver sårbare, sagde paven.

”Den, der magter ydmyghed, tjeneste og broderskab, er fri. Den fattigdom, som saligprisningerne lovpriser, tjener denne frihed. For der findes en fattigdom, som vi bør acceptere, den der hører vores væsen til og så findes der en fattigdom, som vi i stedet bør søge – den konkrete fattigdom på det, der hører denne verden til, så vi kan være frie til at kunne elske. Søg altid hjertets frihed – den der har rødder i vores egen fattigdom”.

Tre gode råd til ægteskabet

Må jeg, tak og undskyld. Det er ægteskabets tre nøgleord, understregede paven. Disse ord kommer fra erkendelsen af ens egen fattigdom og begrænsninger, sagde han.

Den stolte kan ikke klare det. Han kan ikke bede om undskyld, for han har altid ret. Han er ikke fattig i ånden. Men Herren derimod bliver aldrig træt af at tilgive; det er desværre os, der bliver trætte af at bede om tilgivelse. Trætheden ved at bede om tilgivelse – det er en grim sygdom!

Guds rige tilhører de fattige i ånden

Guds rige sagde paven – tilhører de fattige i ånden. Det har det gode som grundvold. Resten forgår.

Hvor mange gange ser vi ikke i TV-avisen eller i aviserne, at den stærke og mægtige leder, den regering, som var der i går og ikke er der mere i dag, er faldet. Denne verdens rigdomme forsvinder, og det gør penge også. De gamle lærte os, at der ingen lommer var i vores sidste sæt tøj. Det er sandt. Jeg har aldrig set et sørgetog med en flyttevogn efter sig. Ingen af os tager noget med sig herfra.

Broderskab, kærlighed og ydmyghed gør os frie

Den sande frihed kommer af broderskabet og af at tjene hinanden, sagde paven.

Broderskabets magt, barmhjertighedens magt, kærlighedens magt, ydmyghedens magt. Det er det Kristus har udrettet. Det består den sande frihed i. Den der har denne ydmyghedens, tjenestens og broderskabets magt er fri. Den fattigdom, som saligprisningerne lovpriser, tjener denne frihed.

07 februari 2020, 07:56