Pave Frans: Gud græder over os, når vi forvilder os væk fra ham

Lisbeth Rütz -  Vatikanstaten.

”Min søn Absolom! Gid jeg var død i stedet for dig”! Det er Davids råb – så fuldt af smerte. Han græder ved nyheden om sønnens død. Dagens første læsning, der er taget fra Samuels Anden Bog, beskriver slutningen på den lange kamp, Absalom førte mod sin egen far for at styrte ham fra tronen.

Kong David led under denne lange kamp, sagde pave Frans i sin prædiken til dagens tekst. Det var lykkedes Absolom at vende folket mod sin far David. Han havde overbevist dem om, at de skulle kæmpe på hans side, og David havde været nødt til at flygte fra Jerusalem for at redde sit eget liv.

”Han var barfodet, med tildækket hoved, blev hånet af nogle, andre kastede sten efter ham, fordi alle nu var på sønnens side – denne søn der havde narret folk og forført deres hjerter med sine løfter”.

Davids gråd viser at Gud elsker os

Dagens tekst viste os en urolig David, der venter på nyheder fra fronten. Til sidst kommer budbringeren med nyheden om, at Absolom er død. Han græder og siger: ”Min søn Absolom! Gid det var mig, der var død i stedet for dig”! Det kan man undre sig over:

” Men hvorfor græder du? Han satte sig op mod dig, han havde fornægtet dig, han forfulgte dig. Du skulle hellere feste fordi du har vundet!”Men David sagde kun: ”Min søn! Min søn! Min søn”! og græd. At David græd, er et historisk faktum; men det er også en profeti.  Det viser os Guds hjerte – hvad Herren gør med os, når vi fjerner os fra Ham, hvad Herren gør, når vi ødelægger os selv med synd, når vi er forvildede og fortabte. Herren er Far og dette faderskab fornægter Han aldrig. ”Min Søn! Min Søn!”

Denne gråd møder vi – sagde pave Frans, når vi går til skrifte. Dér fjerner man ikke bare en lille plet – ”nej, det er som at gå til Faderen, der græder over mig, fordi Han er min Far”.