I skal være salt og lys i verden

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Den discipel er ”salt”, der på trods af de daglige fiaskoe -  for dem har vi alle-  rejser sig fra sine fejltagelsers aske og begynder igen med mod og tålmodighed for hver dag at søge dialogen og mødet med de andre. Den discipel er ”salt”, der ikke søger konsensus og applaus, men anstrenger sig for at være der med sit ydmyge og konstruktive nærvær i trofasthed mod Jesu lære - Han som kom til verden ikke for at andre skulle tjene ham, men for selv at tjene. Og der er så meget brug for denne holdning!

Hvordan bliver vi lys i verden?

Paven talte om, hvordan vi som enkeltmennesker og som kristne samfund bliver lys i denne verden, når vi fører mennesker til Gud ved at leve Evangeliet og ved at lade os bruge som instrumenter for Gud.

Jesus er lyset, som har slået mørket på flugt; men mørket bliver ved med at blive i verden og i de enkelte personer. Det er den kristnes opgave at sprede mørket og få Kristi lys til at skinne ved at forkynde Hans evangelium.

Vær ikke bange for verden

Ved mødet med vold, uretfærdighed og undertrykkelse må vi ikke lukke os inde i vores egen lille trygge verden. Det gælder også for Kirken, at den ikke må blive indadvendt. Den må aldrig opgive sit kald til at evangelisere og tjene verden. Jesus bad i den sidste nadver om, at disciplene ville blive ved med at være i verden uden at lade sig forføre af verdens ånd. Det er Kirkens opgave at høre råbet fra de marginaliserede, fordi vi er et fællesskab af pilgrimme i verden, var budskabet fra paven.

I mindet om den hellige Josephine Bakhita, der er skytshelgen for ofrene for menneskehandel, opfordrede paven til konstruktiv indsats for ofrene over hele verden. Han sendte også  en appel til det internationale samfund om at diplomati og dialog er nødvendigt for at gøre en ende på borgerkrigen i Syrien.