”Assisteret selvmord er imod evangeliets budskab”

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

”Der mangler håb. Det schweiziske samfund er for materialistisk. Den der har penge tror han kan købe alt; men på et vist tidspunkt vil han komme til at føle sig desperat, for med penge kan man ikke købe lykke. Materialismen har ikke mange svar at byde på. Og så er der også et pres fra familiens side - når en person bliver gammel, så koster det meget og slægtningene risikerer at arve mindre. Det er en kynisk ting. Familiemedlemmerne siger så: se dit liv er ikke mere lykkeligt og du er dyr for samfundet.”

Det siger Charles Morerod, ærkebiskop af Lausannes-Genève-Freiburg i et interview med Federico Piano i Vatican News den 9. december. Interviewet blev givet i anledning af, at den schweiziske bispekonference den 5. december udgav et dokument om pastoral ledsagelse af den, der har besluttet sig til at tage sit eget liv.

Siden 1942 har assisteret selvmord været lovligt i Schweiz. Det er patienten selv, der med hjælp fra en læge tager sit eget liv på en af de selvmordsklinikker, der findes i landet.

Morerod siger i interviewet, at dokumentet ”er et svar på den tvivl, mange præster har i den nye situation, de er i. Personer, der har valgt at tage deres eget liv, ønsker trøst af en præst. Hvad gør man så? Med dokumentet henvender vi os til disse personer, fordi der er det håb, at de i sidste øjeblik kan afstå fra det, tænke sig om. Men på den anden side er der spørgsmålet om sakramenterne. Man kan ikke give absolution til nogen, der bevidst vil begå en synd. Så er der også en fare for, at den der er til stede ved et selvmord eller forberedelserne af det kan blive grebet af fortvivlelse og tænke: hvad mere kunne jeg have gjort for at undgå det?”

I dokumentet beder bispekonferencen medarbejdere i den katolske pastorale og præster om at forlade lokalet i det øjeblik, hvor selvmordsprocessen går i gang.

Det sker i følge Morerod, fordi man ikke må skabe indtryk af, at kirken accepterer denne gestus. ”Måske vil det være muligt for præsten eller den pastorale medarbejder at vende tilbage bagefter for ikke at lade familien sidde tilbage alene med deres smerte. Men det er noget, der skal vurderes fra tilfælde til tilfælde. Hver situation er unik. Den generelle regel er, at man ikke må lade den person, der vil tage sit eget liv, alene, fordi en besindelse eller fortrydelse i sidste øjeblik altid er mulig. Men fra det øjeblik den medicinske protokol begynder, må den, der repræsenterer Kirken forlade værelset.”

Ærkebiskoppen erkender i interviewet, at der pt. ikke er mulighed for, at Kirken kan arbejde for at omstøde den schweiziske lovgivning om assisteret selvmord ved en folkeafstemning.