DANSK

Paven ved generalaudiens: Modet til at kalde Gud for far

Ved onsdagens general audiens afsluttede pave Frans sin serie af katekese om “Fader Vor" bønne og sagde, at det er Helligånden som er lærer og hovedperson i sand bøn.

Iben Thranholm - Vatikanstaten

Under den ugentlige generalaudiens afsluttede pave Frans sin katekese serie om Fader Vor, som han begyndte den 5. december.

Modet til at sige “far"

Paven bemærkede, at den kristne bøn, der er "født af modet til at kalde Gud for " Fader ", udtrykker en" familiær fortrolighed", som vi introduceres til gennem Helligåndens nåde. Han citerede et par eksempler fra Det Nye Testamente, hvor de forskellige udtryk i Jesu bønner minder om teksten fra “FaderVor".

I Markusevangeliet, når Jesus beder, "Abba, Fader, er alt muligt for dig. Tag denne kalk væk fra mig, men ikke hvad jeg vil, men hvad du vil ", opdager vi hans familiære tillid til Faderen midt i mørket, frygten og angsten for nat i Getsemane, hvor han beder om, at Faderens vilje må blive opfyldt.

Ikke uden brødre og søstre

Ellers lærer Jesus sine disciple at dyrke en bønsånd, der er vedholdende, men som særligt hsuker vores brødre og søster, især når vi har det svært med hinanden.

I denne henseende siger Jesus i Markusevangeliet "Når du beder, så tilgiv enhver, mod du har noget imod, så din himmelske Fader også kan tilgive dine overtrædelser."

Paven bemærkede, at vi i Paulus skrifter ikke finder teksten til “Fader Vor", men Faderens tilstedeværelse fremkommer i den dybtgående syntese, hvor den kristnes påkaldelse er koncentreret til et enkelt ord: "Abba! Fader!" (se Rom 8:15; Gal 4: 6).

I Lukasevangeliet opfylder Jesus disciplenes anmodning og lærer dem, hvordan man beder til Faderen.

Helligånden - den sande hovedperson i bønnen

Pave Frans bemærkede, at Det nye Testamente som helhed indikerer, at hovedperson i al kristen bøn er Helligånden.

"Vi kunne aldrig bede uden Helligåndens kraft. Det er Han, der beder i os og bevæger os til at bede godt. "

Ånden, forklarede paven, er både lærer og hovedperson i sand bøn. Det er han, der puster ånd ind i hjertet af hver enkelt af Jesu discipel og gør det muligt for dem at bede som Guds børn, som de virkelig er i dåben.

"Ånden får os til at bede i den" fure", som Jesus gravede for os," sagde paven og forklarede at gennem nåde tiltrækker kristen bøn os til kærlig samtale med Treenigheden.

Kerne af hver bøn - "min" intimitet

Den Hellige Fader bemærkede, at Jesus nogle gange anvender udtryk, der er meget langt fra teksten i Fader Vor. For eksempel, da han døde på korset råbte han: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" (Matt 27:46).

Det er helt sikkert sagde paven, at den himmelske Fader ikke kan forlade sin Søn. "Men hans kærlighed til os, syndere," sagde paven, "har bragt Jesus til dette punkt: til punktet om at opleve Guds fravær, hans afstand fordi han har påtaget sig alle vores synder."

Men selv i hans klageråb, "Min Gud, min Gud”, bemærkede paven, forbliver "min" kernen i forholdet til Faderen" og "kernen i tro og bøn".

Pave Frans bemærkede at med denne kerne kan en kristen bede i enhver situation. Alle bønnerne fra Bibelen, især salmerne og bønnerne gennem årtusinder har denne kerne.

Den Hellige Fader opfordrede til, at vi aldrig ophører med at tale om vores brødre og søstre i menneskeheden til Faderen, således at ingen af dem, især de fattige, må forblive uden trøst og en del af kærlighed.

Men for at virkelig at bede , sagde paven: “Så må vt gøre os små, så Helligånden kan komme ind i os og lede os i bøn."