Sök

Pave ved Angelus Pave ved Angelus  (Vatican Media)

Pave ved Angelus: Jesus viser, hvordan vi undgår fristelser

På den første søndag i fasten talte pave Frans om dagens evangelium, der fortæller, hvordan Jesus blev ført ud i ørkenen, hvor han blev fristet af djævelen.

Iben Thranholm - Vatikanstaten 

I sin tale ved Angelus bønnen sagde pave Frans, at de tre fristelser Jesus møder "angiver tre veje, som verden altid foreslår og lover stor succes".

Grådighed efter ejendom

Efter at Jesus havde fastet i fyrre dage, fristede Djævelen ham til at gøre sten til brød. Dette sagde paven, er “vejen til grådighed efter ejendom". Djævelen begynder altid med vores naturlige og legitime behov, forklarede han, "for at skubbe os til at tro" at vi kan finde fylde "uden Gud og endog imod ham". Jesus reagerer dog ved at citere Skriften: "Mennesket lever ikke af brød alene".

Berømmelsens vej

Den anden fristelse er "udsigten til at blive en stærk og herlig Messias", som pave Frans beskriver som “berømmelsens vej". At bøje sig ned for “afguderne for penge, succes og magt" kan ødelægge os. Dette fører til “ en tom glæde, som forgifter og som snart svinder væk" - og det er derfor, siger paven, at Jesus svarer: "Du skal tilbede Herren din Gud, og kun Ham skal du tjene."

Når Gud bliver vort redskab

Endelig fører djævelen Jesus på på bjergets top og "inviterer ham til at kaste ud" for at demonstrere sin guddommelige magt. Pave Frans kalder dette vejen til "instrumentalisering af Gud til egen fordel". Jesus afviser djævelens fristelse, "med den faste beslutning om at forblive ydmyg og stole fuldt ud på Faderen". Endnu en gang citerer Herren Skriften: "Du må ikke friste Herren din Gud". På denne måde, sagde paven,  afviser Jesus "måske den mest subtile fristelse:" ønsker at bringe Gud over til vores egen side "ved at bede ham om nådegaver, der kun tjener til at tilfredsstille vores egen stolthed".

Alle disse fristelser, sagde paven, er virkelig "illusioner", der lover "succes og lykke", men i virkeligheden er "alle helt fremmede for Guds måde at handle på". Faktisk sagde han: "De adskiller os fra Gud, fordi de er Satans arbejde".

Midler til at modstå fristelse

Jesus overvinder disse tre fristelser ved at stå ansigt til ansigt med dem, "for fuldt ud at overholde Faderens plan". På den måde, sagde pave Frans, viser Jesus os midlerne til at modstå fristelser - nemlig "det indre liv, troen på Gud og at vi kan være sikre på hans kærlighed”. Når vi er sikre på, at Gud er Fader, og at han elsker os, “vil vi overvinde enhver fristelse ".

Så konkluderede pave Frans "lad os udnytte fasten som en oplagt tid til at rense os selv for at opleve Guds trofaste tilstedeværelse i vores liv".

11 mars 2019, 13:05