Sök

Paven: ‘Forbered julen med troens mod' Paven: ‘Forbered julen med troens mod'  (Vatican Media)

Paven: ‘Forbered julen med troens mod'

Pave Frans opfordrede kristne til i adventstiden at forberede sig på julen ved at bede om nåden at bevare troen.

Iben Thranholm - Vatikanstaten 

Pave Frans satte mandag fokus på den anden uge i adventstiden og opfordrede troende til at bede om nåden at forberede fejring af julen med tro.

Under prædiken ved messen i Casa Santa Marta, sagde paven "det er ikke let at bevare troen og at forsvare troen".

I forbindelse med dagens evangelielæsning, der fortæller historien om en lam mand, der bliver helbredt af Jesus, sagde paven, at tro giver os mod og viser os vejen til at røre ved Herrens hjerte.

Han bemærkede, hvordan Herren "i sin lignelse" så troen “ hos dem, der bragte manden til ham. “Det krævede mod," sagde han, at gå op på taget og sænke ham ned på en båre gennem taget. "Disse mennesker havde tro:" De vidste, at hvis den syge mand blev stillet foran Jesus, ville han blive helbredt ".

Fejr jul med tro

Paven mindede også om andre episoder, hvor Jesus udtrykte beundring for folks tro. Som for eksempel, centurionen, der bad at hans tjener måtte blive helbredt, den kvinde, der gik i forbøn for sin datter, der var besat af djævelen og af kvinden, der var ramt af blødninger, som blev helbredt efter at have rørt ved Jesu ' kappe. “Jesus, sagde paven, irettesætter folk med en lille tro" som Peter, der tvivler, men han sagde; "Med tro er alt muligt”.

I denne anden uge af adventstiden, fortsatte pave Frans, " beder vi om nåden til at forberede os med tro til at fejre jul".

Han bemærkede, at julen ofte markeres på en verdslig eller hedensk måde, men i det han mindede om Herrens ønske om, at vi gør det med tro, sagde paven, "det er ikke let at holde troen, det er ikke let at forsvare troen ... det er ikke nemt! ”

Trosakt

Pave Frans afrundede sin prædiken ved at komme ind på den episode, der er fortalt i Johannesevangeliet, hvor en dreng, der er blind, bliver helbredt: "Det vil gøre os godt i dag og også i morgen og i løbet af hele ugen at tage kapitel 9 i Johannesevangeliet og læse denne smukke historie om den dreng, der var blind fra fødslen ".

“Udfør en trosakt med hele dit hjerte" konkluderede han "og sig: Jeg tror, Herren. Hjælp mig i min tro. Forsvar min tro fra verdsligheden, fra overtro, fra alt det, der ikke er tro. Bevar det fra at blive reduceret til teori, det være sig teologisk eller moralsk ... Tro på dig, Herre ".

11 december 2018, 13:44