Pave Frans: Kirken er kvinde og mor som Maria
Iben Thranholm - Vatikanstaten
"Kirken er feminin," sagde pave Frans i sin prædiken 2. pinsedag, "hun er en mor".
Når dette træk mangler, fortsatte paven, kirken ligner kun "en velgørende organisation eller et fodboldhold"; når det er "en maskulin kirke" bliver det desværre "en kirke af gamle ungkarle", "ude af stand til kærlighed, ude af stand til frugtbarhed."
Det var den tanke, som pave Frans gav udtryk under messen, som han fejrede i kapellet i Casa Santa Marta på mindedagen for Jomfru Maria, Kirkens Moder. Festen bliver fejret for første gang i år efter udgivelsen i marts af dekretet Ecclesia Mater (“Moderkirken”) udarbejdet af Kongregationen for gudsdyrkelse og sakramenternes forvaltning. Pave Frans har selv besluttet, at festen skal fejres mandag umiddelbart efter pinsedagen for at "tilskynde en vækst i kirkens moderlige følelse i præster, religiøse og troende samt en vækst af ægte marianske fromhed."
Marias "moderlighed"
I sin prædiken sagde pave Frans, at i evangeliet er Maria altid beskrevet som "Jesu Moder", i stedet for "Fruen" eller “ Josefs enke": hendes moderlighed bliver understreget i evangelierne, der begynder med bebudelsen. Dette er en kvalitet, der straks blev lagt mærke til at kirkefædrene, en kvalitet, som også gælder for kirken.
Kirken er feminin, fordi den er "kirke" og "brud" [begge grammatisk feminin]: den er feminin. Og hun er mor; hun giver livet. Brud og mor. Og kirkefædrene går videre og siger, at selv din sjæl er Kristi brud og moder. "Og det er med denne holdning, der kommer fra Maria, som er Kirkens mor, med denne holdning kan vi forstå denne feminine dimension af kirken, som, når den ikke er der, så mister kirken sin identitet og bliver en velgørende organisation eller et fodboldhold, eller hvad som helst, men ikke kirken.
Nej til en kirke af gamle ungkarle
Kun en feminin kirke vil kunne have "frugtbare holdninger" i overensstemmelse med Guds hensigt, som valgte "at blive født af en kvinde for at lære os kvindens vej”.
Det vigtige er, at Kirken er en kvinde, det vil sige har denne holdning som en brud og en mor. Når vi glemmer dette, er det en maskulin kirke. Uden denne dimension bliver det desværre en kirke af gamle ungkarle, der lever i denne isolation, ude af stand kærlighed, ude af stand til frugtbarhed. Uden kvinden vinder kirken ikke frem - fordi hun er kvinde. Og denne kvindelige holdning kommer fra Maria, fordi Jesus har villet det.
En moders ømhed
Dyden, der primært kendetegner en kvinde, sagde pave Frans, er ømhed som Marias ømhed, da hun "fødte sin førstefødte søn, svøbte ham og lagde ham i en krybbe." Hun tog sig af Ham, med mildhed og ydmyghed, som er mødres store dyd.
En kirke, der er en mor, går ømhedens vej. Den kender sproget af den visdom, der ligger i kærtegn, stilhed og i blikket, der kender medfølelse, der kender tavshed. Den er også en sjæl, en person, som udlever det at være medlem af Kirken, idet han ved, at han eller hun er som en mor [og] må gå på samme vej: en person [der er] blid, øm, smilende, fuld af kærlighed.
