Nyvalgt kardinal fra Sydafrika: “Vi har brug for Guds helbredelse”
Linda Bordoni – Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz
Lige siden søndag den 9. juli hvor pave Frans meddelte til angelusbønnen, at et nyt konsistorium til september vil kreere 21 nye kardinaler har Kapstadens ærkebiskop, Stephen Brislin, modtaget lykønskningshilsener fra forskellige lande og forskellige dele af samfundet. Blandt disse hilsener er der også kommet en fra den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, der i en officiel erklæring har beskrevet udnævnelsen til kardinal som “en exceptionel ære og en anerkendelse af hans åndelige ledelse og administration af Den katolske Kirke i Sydafrika”. Udnævnelsen af ham er grund til stolthed blandt sydafrikanere af enhver slags og burde inspirere os alle til med dyb hengivenhed at arbejde for vores overbevisninger i al vores forskellighed”, sagde Ramaphosa.
Lykønskninger fra hele verden
Præsidenten for den sydafrikanske bispekonference (SACBC) sagde: “Vi er lykkelige for, at paven har anerkendt kardinal Brislins gaver og har gjort brug af dem til hele Kirkens bedste ved at udnævne ham til kardinal”. Han har fået så mange budskaber. Men det første, hvor Brislin fik nyheden om pavens udnævnelse var en SMS med lykønskninger fra en kontakt i Thailand. Det fortæller han selv til Vatican News: “Jeg var ikke sikker på, hvem der havde sendt det og det var også lidt tvetydigt. Der stod: “tillykke, jeg er så lykkelig ved at vide, at der er en rød biretta til Sydafrika!’. Jeg var slet ikke sikker”. Så begyndte snakken, og til sidst kom bekræftelsen: Jeg blev fuldstændig rystet, og for at være ærlig var jeg temmelig overvældet og forvirret over, at tingene skete så hastigt”.
Sidste møde med paven
Ærkebiskoppen er en ekstremt ydmyg, fordringsløs mand. I samtalen med Vatikanets medier vil han først og fremmest erindre om de sydafrikanske biskoppers nylige ad limina besøg. De kom til Rom, mens paven var indlagt på Gemelli-hospitalet for at blive opereret. De kunne altså ikke få en formel paveaudiens; men paven lagde vægt på at mødes i Santa Marta den dag, han blev udskrevet fra hospitalet. “Han talte simpelthen til os som en storebror, fortæller Brislin. Det var meget dybt, meget vist og også meget humoristisk” Biskopperne værdsatte pavens måde at henvende sig på og “den varme, broderlighed og kollegialitet, han udtrykte sig med”.
Tre nye kardinaler fra Afrika
Ved konsistoriet den 30. september vil Brislin være en af de tre prælater fra Afrika, der vil blive kardinaler ( de nye kardinaler kommer fra Sydafrika, Tanzania og Sydsudan) . Det er et tegn på, hvordan kardinalkollegiet efter Det andet Vatikankoncil har ændret sig mere og mere. Så mange repræsentanter er der fra de afrikanske lande: “ Det gør en stor forskel i de råd, som paven får, fordi han har personer fra hvert eneste hjørne af verden og det giver ham også et meget mere komplet billede af den universelle kirke”, siger den kommende kardinal. “Dette beriger simpelthen hele Kirken på grund af den diversitet, denne vidunderlige kirke afspejler af alle nationaliteter, kulturer og lande”.
Synoden om synodalitet
Ærkebiskop Brislin understreger også det faktum, at konsistoriet fejres kort før begyndelsen på synoden om synodalitet: “ Det er en vidunderlig mulighed for Kirken, mens vi diskuterer visse nye spørgsmål, som vi ikke har taget stilling til før i Kirken”. “Vi har brug for den kollektive visdom, der ligger i hele Kirken, ikke blot hos biskopper og præster og så videre, men hos hele Kirken og hver del af den”, tilføjer hyrden fra Kapstaden. Og han understreger, hvordan den synodale vandring er blevet vel modtaget af sydafrikanerne, der “virkelig er kommet med et svar” med bevidstheden om, at det er noget, der sker over hele verden, “men også noget vi kan udvikle mere lokalt for at blive en kirke, der lytter, der skelner, der virkelig åbner sig for Helligånden”.
Enorme udfordringer
Monsignor Brislins blik rettes så mod hans land, der i dette øjeblik må kæmpe med enorme udfordringer. “Jeg tror, at en af de største udfordringer, vi har som kirke, er at komme med helbredelse, især i vores relationer til hinanden, for vi er virkelig et ødelagt land”. Dette er en arv fra apartheid og kolonialismen; men ifølge den kommende kardinal burde folk nu være i stand til at se på fremtiden og forlade raceopdelingerne. “Vi er sydafrikanere alle sammen og vi bør sammen arbejde for landets bedste. Jeg tror, dette er en helbredelse, der ikke kan komme bare fra menneskelige anstrengelser. Det er en helbredelse, som kun Gud kan bringe”.
Økonomisk forandring
I denne forstand er også en “økonomisk forandring” nødvendig. Kirken, siger han, kan selvfølgelig ikke formulere en økonomisk politik, men i katolsk sociallære er der nogle basale værdier, der er meget vigtige for et økonomisk system, der ifølge prælaten står ved en korsvej, hvor der skal findes en måde at skabe en større lighed mellem mennesker i Sydafrika “for kløften mellem rige og fattige er så enorm, og så mange unge har ikke mulighed for at studere, finde arbejde og være i stand til at leve et liv i relativ velstand”. Det er altså Brislins overbevisning, at Kirken har en vigtig rolle at spille ved at “ motivere for og støtte et mere retfærdigt, økonomisk system”.
Håb for Kirken i Sydafrika og ikke bare det
På spørgsmålet om med hvilken følelse han tager imod dette nye ansvar, siger den kommende kardinal “Mit håb er naturligvis at blive ved med at være trofast over for det, jeg er blevet bedt om : trofast over for Kirken, trofast over for den apostoliske tradition, trofast over for Jesus Kristus for at kunne evangelisere og fremme evangeliet blandt folkene. Mit håb - også for Kirken - er at den vil få gennemslagskraft her i Sydafrika og i andre dele af verden, for vores opgave er at bringe skønhed og sandhed”.
Ærkebiskoppens ønske er, “at vi alle virkelig kan arbejde for dette trods de vanskelige udfordringer vi står overfor i forskellige dele af verden: vi bør være i stand til at få mennesker til at håbe og se længere end den virkelighed de er i nu – hen mod den virkelighed, der loves os af Jesus Kristus”.