Pave Frans: “ Tre verdenskrige på et århundrede - bliv pacifister!” Pave Frans: “ Tre verdenskrige på et århundrede - bliv pacifister!”   (VATICAN MEDIA Divisione Foto)

Pave Frans: “ Tre verdenskrige på et århundrede - bliv pacifister!”

På vejen tilbage fra Bahrain talte pave Frans om Ukraine og de mange konflikter i verden. Han fortalte om venskabet med storimamen ved Al-Azhar, om vigtigheden af at give kvinder rettigheder og lighed, om bådflygtninge, om misbrug af mindreårige. Og til de tyske katolikker sagde han: “Tyskland har allerede én stor evangelisk kirke; jeg ønsker mig ikke en mere”.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Her følger de spørgsmål, der blev stillet til paven og et sammendrag af hans svar under pressekonferencen den 6. november i flyet på vej tilbage til Italien.

Fatima Al Najem (Bahrain News Agency)

Før jeg stiller Dem et spørgsmål, ville jeg gerne sige en ting til Dem. De har en meget særlig plads i mit hjerte, ikke bare fordi De har besøgt mit land, men også fordi De blev valgt til pave på min fødselsdag. Jeg har et spørgsmål: Hvordan vurderer De resultaterne af Deres historiske besøg i kongeriget Bahrain, og hvordan vurderer De de anstrengelser som Bahrain gør sig med at understøtteog fremme et fælles liv inden for alle samfundets områder, i alle religioner, køn og racer?

Pave Frans svarede, at formålet med mødet var dobbelt – det var et interreligiøst dialogmøde med Islam og et økumenisk dialogmøde sammen med Bartolomeios, overhoved for patriarkatet i Konstantinopel. Han understregede vigtigheden af at kende sin egen religiøse identitet, hvis man vil deltage i en dialog. Han fandt det velgørende, at både storimamen ved Al-Azhar og patriark Bartolomeios har en fastdefineret, religiøs identitet.”Vi kristne har en temmelig grim historie, der skyldes de forskelle, som førte os til religionskrige: katolikker mod ortodokse eller mod lutheranere. Men takket være Gud nærmer vi os nu hinanden efter koncilet. Vi kan have en dialog sammen og arbejde sammen, og det er vigtigt”, sagde paven.

Han understregede nødvendigheden af at gøre godt og vandre sammen som troende, venner og søskende. “I jeres land er der plads til alle. Også jeg har set – det sagde kongen til mig - at enhver gør som han vil. Hvis en kvinde vil arbejde, ja så kan hun arbejde. Der er total åbenhed om det, det sagde han til mig”. 

Imad Atrach (Sky News Arabia)

Hellige Fader – siden underskrivelsen af “dokument om menneskeligt broderskab”, der blev underskrevet for tre år siden under Deres besøg i Abu Dhabi og for nyligt også i Kazakstan. Er det en vej, der efter Deres opfattelse giver mærkbare frugter?  Kan vi forestille os, at det kan kulminere i et møde i Vatikanet? Jeg ville også gerne takke Dem for at have nævnt Libanon i dag. For som libaneser kan jeg sige Dem, at vi virkelig har brug for, at De snart besøger os - også og måske især fordi vi nu ikke engang har en præsident. De ville kunne mødes direkte med folket

Paven beskrev i sit svar, hvordan Abu Dhabi dokumentet var blevet til. Storimamen var kommet på besøg i Vatikanet. Derefter foregik mødet helt efter protokollen.  Da imamen skulle videre, spurgte paven ham: “Hvor spiser De egentlig frokost henne?”. ”Kom med, lad os spise sammen”, var svaret.

“Da vi så sad ved bordet, han, hans sekretær, to rådgivere, jeg, min sekretær, min rådgiver, tog vi brødet, brød det og gav det til hinanden. Det var en venskabsgestus at byde på brød, og det var en meget smuk, broderlig frokost”, sagde paven. Ved slutningen af måltidet fik de ideen at skrive et dokument om mødet. Sådan blev ideen om at mødes i Abu Dhabi til.  Dokumentet i Abu Dhabi blev grundlaget for pavens rundskrivelse “Fratelli tutti”.

Paven udtrykte sin smerte over udviklingen i Libanon. “Libanon er ikke i sig selv et land. Det er et budskab. Det sagde en pave før mig. Og Libanon lider i dette øjeblik. Jeg beder, og jeg benytter mig af det til at appellere til de libanesiske politikere: læg jeres personlige interesser til side, se på hvordan det står til i jeres land og bliv enige”, sagde paven. Paven fremhævede også Libanons generøsitet med hensyn til at tage imod flygtninge.

Carol Glatz (CNS)

Deres Hellighed, under denne rejse til Bahrain talte De om de fundamentale rettigheder inklusive kvindens rettigheder, om hendes værdighed, om retten til at have sit eget rum i den sociale og offentlige sfære. Og De opfordrede de unge til at være modige, til at råbe op og gå videre for at få en mere retfærdig verden. Hvordan stiller De Dem til den situation, der er i Iran - tæt på dette område og med de protester, der er kommet fra nogle kvinder og fra så mange unge, der beder om at få fundamentale rettigheder som også findes i dokumentet om menneskeligt broderskab?

“ Lad os bare fortælle hinanden sandheden. Kampen for kvinderettigheder fortsætter. For nogle steder lykkes det kvinden at få lige vilkår med mændene. Men andre steder lykkes det ikke.”, sagde paven. Han mindedes 50´erne i Argentina, hvor der blev kæmpet for kvinders rettigheder og stemmeret. Han kaldte omskæring af små piger for “en kriminel handling” og sagde, at der langtfra er lige ret for mænd og kvinder i verden. Han fremhævede, hvad apostlen Paulus skriver om mænds og kvinders ligeværd. I sit syn på de to køn var Paulus revolutionerende, sagde paven.

Kvinder har en helt anderledes måde at håndtere økonomiske spørgsmål på, sagde paven og fremhævede behovet for, at mænd og kvinder arbejder konstruktivt sammen om økonomiske spørgsmål. Han nævnte, at i Vatikanets økonomiske råd var der tidligere seks kardinaler og seks lægfolk - alle mænd. Paven udskiftede lægfolkene med en mand og fem kvinder og det virkede som en hel revolution, sagde han. Han fremhævede, at kvinder ikke må blive som mænd. “Nej, de er kvinder, og det har vi behov for. Og et samfund, der fjerner kvinderne fra det offentlige liv, bliver fattigere”, sagde han. Men der er endnu et stykke vej at gå, sagde paven, der nævnte, at han selv kommer fra et mandschauvinistisk land. “Mandschauvinismen dræber det menneskelige”, sagde paven, der takkede for, at han havde fået mulighed for at komme ind på netop dette spørgsmål.

Antonio Pelayo (Vida Nueva)

Hellige Fader – den eneste gang, De har sagt noget improviseret på denne rejse var for at referere til “det forpinte Ukraine” og til “fredsforhandlingerne”. Jeg ville gerne spørge Dem, om De kan sige os noget om, hvordan disse fredsforhandlinger går for Vatikanets vedkommende. Og så et andet spørgsmål: Har De talt fornylig med Putin eller agter De at gøre det i nær fremtid?

Paven svarede, at Vatikanets statssekretariat Vatikanets udenrigsminister monsignor Gallagher arbejder godt med tingene. Han nævnte, at han havde været i kontakt med den russiske ambassadør ,“en sand humanist”, med Ukraines præsident Zelinski og den russiske udenrigsminister. Man nærmer sig hinanden, sagde han. Han udtrykte forfærdelse over den grusomhed, krigen foregik med og mente, at den slet ikke svarer til Ruslands høje niveau som en stor kulturnation. Samtidig udtrykte han sin beundring for Dostojevskij, der fortsætter med at inspirere de kristne. Han var chokeret over, at vi på mindre end 100 år har haft tre verdenskrige – den første fra 1914 – 1918, den anden fra 1939-1945 og så den nuværende. ”Dette er en verdenskrig, for det er sandt, at når imperierne på den ene eller den anden side bliver svagere, har de brug for at føre en krig, så de kan føle sig stærke og sælge våben”, sagde paven. Som eksempel på en fredelig og konstruktiv modstand mod våbenhandel nævnte han havnearbejderne i Genua, der for 3-4 år siden nægtede at laste et skib, som skulle sejle våben til Yemen, hvor der er borgerkrig. Han opfordrede journalisterne til aktivt at arbejde for pacifisme.

Hugues Lefevre (l.Media)

Hellige Fader, her til morgen i Deres tale til præsterne i Bahrain talte De om, hvor vigtig den kristne glæde er. Men de sidste par dage har mange franskmænd mistet denne glæde, da de opdagede i pressen, at Kirken havde hemmeligholdt domfældelsen i 2021 af en nu pensioneret biskop, der havde begået seksuelt misbrug i 90´erne, da han var præst. Da denne historie kom ud i pressen, dukkede fem nye vidner op. I dag er der mange katolikker, der ønsker at vide, om tavshedskulturen i kanonisk ret skal ændre sig og bliv transparent. Jeg ville gerne vide, om De mener, at de kanoniske sanktioner bør offentliggøres?

Paven svarede, at der altid har været et misbrugsproblem i hele samfundet, og at 42-46 % af misbruget sker inden for familien eller med naboer. Han sagde, at Kirken først for alvor skiftede spor efter Bostonskandalen, hvor kardinal Law måtte gå af, fordi han havde dækket over mange misbrugstilfælde. Paven henviste til statistikker fra Unicef og FN. Disse statistikker viser, at misbrug af mindreårige er et generelt samfundsproblem. “Nu er det ikke let at sige, “vi vidste det ikke” eller Det var kulturen dengang og at skjule det bliver ved med at ligge i den sociale kultur”. Paven sagde, at Kirken er fast besluttet på at bekæmpe misbrug, og han takkede kardinal O´Malley for hans indsats i bekæmpelsen af misbrug ved nedsættelsen af en kommission til beskyttelse af mindreårige. Han gjorde også opmærksom på, at der stadig inden for Kirken findes mennesker, der ikke forstår nødvendigheden af en indsats mod misbrug. 

Vania De Luca (Rai-TV-avis.3)

Deres Hellighed – De har også talt om migranter i disse dage. Fire skibe på havet ved Sicilien med hundredvis af kvinder, mænd, børn, som er i vanskeligheder; men ikke alle kan gå fra borde. De frygter, at “de lukkede døres politik” er vendt tilbage til Italien efter centrumhøjre regeringen. Hvordan vurderer De med den baggrund nogle nordeuropæiske landes stillingtagen? Og så ville jeg gerne spørge Dem helt generelt: hvilket indtryk, hvilken vurdering har De af den nye italienske regering, der for første gang ledes af en kvinde?

“Den er en udfordring, virkelig en udfordring. Hvad migranter angår, så bør princippet være: migranter skal modtages, ledsages, støttes og integreres, og hvis man ikke kan tage disse fire skridt, så bliver indsatsen for flygtninge ikke god”, sagde paven. Han sagde, at enhver regering i Den europæiske Union må gøre op med sig selv, hvor mange migranter den kan modtage. Han påpegede, at Cypern, Grækenland, Italien og Spanien, der ligger nærmest Middelhavet, har en tung byrde at bære og kaldte Middelhavet en “kirkegård” p.g.a. de mange flygtninge, der er druknede der. Paven fremhævede nødvendigheden af, at landene i Den europæiske Union samarbejder om en mere retfærdig fordeling af migranter. Med henvisning til den tidligere tyske kansler Angela Merkel sagde han, at migrantproblemet skal løses i Afrika. Han ønskede sig et godt samarbejde om migrantpolitikken og undrede sig over, at Italien i det 21. Århundrede allerede har haft 20 regeringer.

Ludwig Ring – Eifel (Centrum Informationis Catholicum)

Vi i den tyske gruppe er kun tre med på denne flyvning. Vi har tænkt over dette: hvordan kan man lave en forbindelse mellem det, vi har set i Bahrain, og situationen i Tyskland? For i Bahrain har vi set en lille kirke, en lille flok, en fattig kirke med mange, mange restriktioner etc. Men det er en levende kirke i vækst, og den er fuld af håb. I Tyskland derimod har vi en stor kirke, med store traditioner, rig, med teologi, penge og alt det. Men hvert år mister den 300.000 troende, der forlader Kirken, som er i dyb krise. Kan vi tyskere lære noget af denne lille flok, som vi så i Bahrain?

“Jeg siger til de tyske katolikker: Tyskland har en stor og smuk evangelisk kirke. Jeg ønsker mig ikke en mere, der aldrig vil blive lige så god, som den der er der i forvejen. Men jeg vil have Den katolske Kirke, der lever broderligt sammen med den evangeliske”, sagde paven. Paven sagde, at kirken måske fortaber sig i indviklede teologiske diskussioner og glemmer den enkle, dybe religiøsitet. Det gælder om at finde tilbage til troens rødder, sagde paven. Centrum er mødet med den levende Guds søn. Derfra fødes modet til at gå ud i periferien - også den moralske – og møde andre, sagde paven.

Sammendrag af “Il Papa: Tre guerre mondiali in un secolo, siate pacifisti!” - en transskription af pavens udtalelser under pressekonferencen på flyet fra Bahrain til Italien.

 

08 november 2022, 08:29