Pave Frans: Ånden forandrer hjertet, bureaukrati i det hellige skaber afstand

Ved generalaudiensen onsdag den 28. oktober talte pave Frans om fristelsen hos “de nye fundamentalister” til at spærre det kristne liv inde i en liste af forskrifter og søge sikkerhed i dem i stedet for at åbne sig for friheden og det fornyende i Guds kærlighed. Den er det eneste, der bringer fredens og glædens gaver ind i menneskelivet”.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

”Endnu i dag er der mange, der søger efter religiøs sikkerhed snarere end efter den sande og levende Gud”. Og man koncentrerer sig om “ritualer og forskrifter snarere end om at omfavne den Gud, som er kærlighed, med hele sit væsen”. Dette er fristelsen for “de nye fundamentalister”: vejen gør dem bange, og “de går tilbage, fordi de føler sig mere sikre: de søger sikkerheden ved Gud og ikke Gud, som giver sikkerhed”. Det understregede pave Frans ved generalaudiensen onsdag den 28. oktober, der var fokuseret på katekesen om Galaterbrevet.

Lad os stille os foran den korsfæstede Kristus

Paven mindede om, at “den hellige Paulus´ prædiken har Jesus og hans påskemysterium som centrum”. Apostlen minder om “ centrum i frelsen og troen – Herrens død og opstandelse”.

Hvis vi taber tråden i det religiøse liv, hvis tusinde tanker og problemer plager os, så handler vi mod Paulus´råd: lad os stille os foran den korsfæstede Kristus – lad os igen tage udgangspunkt i Ham. Lad os tage krucifikset mellem hænderne, lad os knuge det foran hjertet. Eller lad os dvæle i tilbedelse foran eukaristien, hvor Jesus er det brød, der brydes for os, den korsfæstede Opstandne, Guds magt, der udgyder sin kærlighed over vores hjerter.

Helligånden forandrer hjertet

Inspirerede af den hellige Paulus, opfordrede pave Frans til at tage “et skridt mere” og lade os bevæge af et spørgsmål.

Lad os spørge os selv: hvad sker der, når vi i bønnen møder den korsfæstede Jesus. Så sker der det, der skete under korset: Jesus opgiver ånden (Joh 19,30), dvs. han giver sit eget liv. Det er Ånden, der udspringer af Jesu påske, det er begyndelsen til det åndelige liv. Det er den, der forandrer hjertet, ikke vores gerninger. Det er den, der forandrer hjertet, ikke de ting, vi gør, men Helligåndens handling i os forandrer hjertet! Det er den, der leder Kirken, og vi er kaldede til at adlyde dens handling, der skaber rum hvor og hvornår den vil.

Den åndelige kamp

Livet i fællesskabet, forklarede pave Frans “genskabes i Helligånden”. Og det er altid takket være Helligånden, at man får næring til det kristne liv og fører “den åndelige kamp” videre. Derfor er den åndelige kamp “en anden stor lære at drage fra Galaterbrevet”.

Apostlen præsenterer to fronter, der står overfor hinanden: på den ene side “kødets gerninger”, på den anden side “Åndens frugter”. Hvad er kødets gerninger? Det er de handlinger, der går mod Guds ånd. Apostlen kalder dem kødets gerninger, ikke fordi der er noget forkert eller dårligt i vores kødelige natur: tværtimod insisterer han på realismen i den menneskenatur, som Kristus tog på sig på korset! Kød er billedtale der peger på mennesket i dets blot jordiske dimension lukket inde i sig selv, i et horisontalt liv, hvor man følger verdslige instinkter og lukker døren til Ånden, som rejser os op og åbner os for Gud og de andre. Men kødet minder også om alt det, der ældes, at alt dette går over, går i fordærv, mens Ånden giver os liv. 
 

“Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne”. (Galaterbrevet 5,22 – 24)

Åndens frugt

 
Apostlen Paulus, sagde pave Frans, oplister “kødets gerninger som har med egoistisk brug af seksualiteten at gøre, magi som er afgudsdyrkelse og det, der undergraver relationer mellem mennesker som “uenighed, jalousi, splittelser, fraktioner, misundelse”. Alt dette er “kødets frugter”, følgerne af en kun “menneskelig” opførsel. Men Åndens frugt er derimod “ kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse”. De kristne, sagde paven, “er kaldede til at leve sådan”. Det kan være en god åndelig øvelse “ at læse den hellige Paulus´ liste og se på egen opførsel for at se, om den er i overensstemmelse med det, som vores liv virkelig er, som Helligånden ønsker - om det virkelig bærer denne frugt”. For eksempel er de første tre på listen kærlighed, fred og glæde: “deraf ser man, at Helligånden bor i en person”. En person som er i fred med sig selv, som lever i glæde og som elsker. Disse tre ting er spor af Helligånden”.

Denne lære fra apostlen er en stor udfordring - også for vores fællesskaber. Nogle gange har den, der nærmer sig Kirken, indtryk af at befinde sig foran et tæt kompleks af kommandoer og forskrifter: men nej – dette er ikke Kirken! Det kan være en hvilken som helst organisation. Men man kan i virkeligheden ikke gribe skønheden i troen på Jesus Kristus ved at gå ud fra for mange forskrifter og en moralsk vision, der ved at forgrene sig i det ene bud efter det andet kan få os til at glemme den oprindelige frugtbarhed i kærligheden, der næret af bøn giver fred og et glædesfyldt vidnesbyrd.

Bevægede af et pust fra kærlighedens ånd

På samme måde, sagde paven, “kan Åndens liv, der kommer til udtryk i sakramenterne, ikke kvæles af et bureaukrati, der stiller hindringer i vejen for at komme frem til nådegaver fra Ånden, der udvirker hjertets omvendelse”. Hvor mange gange, sagde paven improviseret, følger biskopper og præster ikke “en bureaukratisk tankegang for at give et sakramente” og folk “går deres vej”.  “Mange gange ser de ikke i os Åndens kraft, der genopbygger, der fornyer os”. 

Vi har altså et stort ansvar for at forkynde den korsfæstede og opstandne Kristus som besjælede af et pust fra kærlighedens Ånd. For det er kun denne Kærlighed, der kan tiltrække og forandre menneskets hjerte.

Hen mod Cop26

Efter katekesen hilsede paven på engelsksprogede pilgrimme, “specielt de unge fra forskellige lande, der er engagerede i Cop26 i Glasgow og grupper, der kommer fra Amerikas forenede Stater”. Jeg påkalder over jer alle, sagde paven, Herrens glæde og fred”.

Ja til livet

Med hilsen til de polske troende mindede pave Frans om, at han på vegne af en organisation i Polen, der kaldes “Ja til livet”, har velsignet de kirkeklokker, der bærer navnet “De ufødtes stemme”. Klokkerne skal til Ecuador og Ukraine.” Lad dem for disse nationer og for alle være tegn på engagement i forsvaret af menneskelivet fra undfangelsen lige til livets naturlige afslutning”. “Gid lyden af dem – sagde paven - må forkynde livets evangelium for verden, må bevidstgøre mennesker og minde dem om de ufødte. Jeg anbefaler ethvert undfanget barn til jeres forbøn. Dets liv er helligt og ukrænkeligt”.

 

 

31 oktober 2021, 08:41