Parolin: de klimatiske forandringer er en lejlighed til at skabe nye udviklingsmodeller

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Klimaforandringen bør være en anledning til at fremme en ny udviklingsmodel, som skal ”forbedre livsbetingelser, helbred og sikkerhed” for alle og skabe “nye arbejdsmuligheder”. Det bør ske for at afbøde effekten af klimaforandringen og for bedre at kunne tilpasse sig den. Det udtalte statssekretær Pietro Parolin på vegne af paven ved et klimamøde i Holland den 25. - 26. januar. 

Under mødet analyserede man de generelle fremskridt, der er sket siden FNs sidste klimatopmøde i New York i september 2019. Mødet beskæftigede sig med pionerløsninger på klimaproblemer og var en forberedelse til FN topmødet COP 26 i Glasgow fra den 1. - 12. november i år Organisatorerne efterspurgte specielt nye, internationale finansieringer af forskning i landbrug og konsulentbistand til landbrugere, så man i fødevareproduktionen bedre kan tilpasse sig effekterne af klimaforandringen.

Hurtig handling for at reducere drivhuseffekten 

Kardinal Parolin forklarede i sit indlæg, at klimaforandringen er vor tids største udfordring og at der kræves “hurtig handling” for at reducere drivhuseffekten og bøde på dens negative virkninger. Dette skal ske samtidig med en “styrkelse af tilpasningsevnen og modstandskraften”. Det drejer sig om et moralsk og humanitært imperativ, fortsatte statssekretæren. “De alvorligste og mest negative konsekvenser af klimaforandringen rammer ofte de mest sårbare, de fattige og de kommende generationer”, sagde han. De fattige er “dem der er mindst ansvarlige for den globale opvarmning”. Det er desværre også dem”, der mest sandsynligt bliver ramt, fordi de har mindre kapacitet til at tilpasse sig og ofte bor i særligt udsatte områder”.

Afbødning og tilpasning  

Afbødning af og tilpasning til klimaforandringerne, forklarede statssekretæren, kræver: ”udarbejdelse af en fælles, global strategi med langtidsperspektiv og er baseret på præcise indsatser, som kan definere og promovere en ny udviklingsmodel – en strategi, der udnytter synenergien mellem kampen mod klimaforandring og kampen mod fattigdom”. For: “Intet kan udrettes, hvis vi arbejder alene. Covid-19 pandemien viser det meget udmærket”.

Et stærkere internationalt samarbejde 

Derfor er det ifølge kardinalen nødvendigt at have “et stærkere internationalt samarbejde, der engagerer sig i en bæredygtig udvikling med et lavt CO2 udslip og investering i styrkelse af teknologierne og modstandskraften mod klimaforandringerne. Teknologierne bør fungere på lige vilkår - også i de mest fattige lande, sagde Parolin. Pave Frans påpegede i september nødvendigheden af, at verdens lande tager et fælles ansvar i modsætning til dem, der “foretrækker selvtilstrækkelige holdninger, nationalisme, protektionisme, individualisme og isolation samtidig med at de fattigste og mest sårbare ekskluderes”. Denne holdning vil på længere sigt være skadelig for alle, påpegede Parolin.

Mulighed for at forbedre de almindelige livsbetingelser

Statssekretæren understregede, det er pavens ønske, at der kommer muligheder for at handle på klimaforandringerne, så de generelle livsbetingelser, helbred, transport, energi og sikkerhed løftes til et højere niveau. Opgaven er “vanskelig og kompleks” konkluderede kardinalen, “men vi har friheden, evnen og kapaciteten til at styre teknologien og stille den til tjeneste for en anden slags fremskridt, der er mere humant, socialt og helhedsbetinget”. Vi skal også “demonstrere, at vi har den politiske vilje og motivationen til at drive dette foretagende fremad”.