sörjer sina döda efter attacken sörjer sina döda efter attacken  

“En vanvittig og brutal handling”, siger pave Frans om attentatet i Irak

Paven erklærer sig i en kommentar til attentatet den 21. “dybt bedrøvet” og forsikrer, at han vil bede for ofrene for attentatet i centrum af Bagdad. Han udtrykker ønsket om en fortsættelse af kampen for at gøre en ende på volden. Eksplosionen, som Islamisk stat har taget ansvaret for, har kostet mere end 30 personer livet.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten 

“Hans hellighed pave Frans har været dybt bedrøvet over at høre om dagens attentat på Tayaran-pladsen i Bagdad”, skriver statssekretær, kardinal Pietro Parolin, i et telegram stilet til republikken Iraks præsident, Barham Salih. Pietro Parolin skriver i telegrammet, at paven “beder for de afdøde ofre og deres familier, for de sårede og udrykningspersonalet. I tillid til at alle fortsætter med at arbejde for at overvinde vold med broderlighed, solidaritet og fred beder pave Frans om Gud den Almægtiges velsignelse over den irakiske nation og dens befolkning”, skriver Parolin i telegrammet. 

Kardinal Sako: et dødens budskab 

Det dobbelte selvmordsattentat den 21. januar i Bagdad har 30 dødsofre og mere end 80 sårede som resultat. Heraf er adskillige meget alvorligt sårede. “De ville sende et dødens budskab, som måske har at gøre med valget eller tilbagetrækningen af de amerikanske soldater fra landet”. Det siger den kaldæiske patriark Louis Raphael Sako i en kommentar til nyhedsbureauet Fides. De to attentatmænd sprængte sig selv i luften på et marked, der handlede med brugt tøj og på et sted, hvor der kommer mange mennesker om formiddagen. Attentatet skete i kort afstand fra Tahrir – pladsen, hvor der for ikke længe siden har været protester mod regeringen. Her blev der protesteret mod stigende priser og korruption. Attentatet er det værste i Irak i halvandet år. Sidste selvmordsattentat i hovedstaden skete i juni 2019. Ofrene var ved den lejlighed betydeligt færre - 7 døde og omkring 20 sårede. 

 

25 januari 2021, 14:59