Katolska kvinnor i Angola Katolska kvinnor i Angola 

”Catitablet” hjælper med at læse Bibelen på lokalsprog i Angola

Projektet ”Catitablet” eller ”Katekismen på tablet” er et nyt projekt lanceret af Den katolske Kirke i Angola. Under coronaepidemien gør appen det lettere for folk i Angola at læse Kirkens grundtekster på mobile medier.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Projektet ”catitablet” indeholder en version af Bibelen og missalet oversat til lokalsprogene chokwe, luchazes, lunda-ndembo, og luvale. Disse sprog tales i Østangola. ”På denne måde - forklarer monsignor Jesùs Tirso Blanco, biskop af Lwena, i flg. websitet for Recowa-Cerao (Vestafrikas regionale bispekonference) - vil vi få et instrument til at prædike evangeliet for forskellige indfødte befolkningsgrupper”. At mestre de lokale sprog tillader præsterne ”at udbrede Guds ord på en mere omfattende måde i de lokale samfund”.

En konkret hjælp

Appen er blevet vel modtaget af de troende, som i den ser ”et dyrebart instrument” til evangelisering og ”en konkret hjælp for kateketerne der arbejder i de mest perifere områder” i det afrikanske land. Sidste år blev Den katolske Kirkes Katekismus oversat til sproget umbundu - det næstmest talte sprog i landet efter portugisisk.

15 augusti 2020, 13:54