Palmesøndag. Pave Frans siger: Lad os midt i det drama, vi lever lige nu, tænke på det gode, vi kan gøre

Lisbeth Rütz – Vatikanstaten

I en næsten tom Peterskirke ledede pave Frans palmesøndag den liturgiske fejring af indledningen til den stille uge. Han opfordrede til ikke at fortabe sig i ting, der alligevel ikke betyder ret meget. Ledsaget af ceremonimester monsignor Guido Marini og hans nærmeste medarbejdere gik paven forrest i den lille procession gennem kirkens hovedskib. På vej op mod altret hyldede paven billedet af Maria Salus Populi Romani, der normalt opbevares i basilikaen Santa Maria Maggiore. Ved altret stod det undergørende krucifiks fra San Marcello al Corso. Paven bad foran det den 27. marts til den ekstraordinære Urbi et Orbi-velsignelse, og han beder i denne tid foran det hver dag.

Den stille uge viser os Jesus som tjener

Efter den flerstemmige oplæsning af Vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie efter Matthæus indledte paven sin prædiken med et citat fra Pauli brev til Filipperne i den anden læsning, hvor det siges om Jesus, at Han: ”tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig”. (Filipperbrevet 2,7). I hele den hellige påsketid, fortalte paven, ser vi Jesus som tjener. Skærtorsdag vasker han disciplenes fødder, og Langfredag ser vi ham som den lidende og sejrrige tjener.

Gud frelste os ved at tjene os. Generelt tror vi, det er os, der tjener Gud. Nej, det er Ham, der tjente os uden at kræve noget til gengæld, fordi det var ham, der elskede os først. Det er vanskeligt at elske uden at blive elsket. Og det er endnu mere vanskeligt at tjene, hvis vi ikke lader os tjene af Gud.

Herren gav sit liv for os

Det var – sagde paven – kærlighed, der fik Herren til at tjene os og give sit liv for os.

Gud frelste os ved at lade vores synd komme over Ham. Uden at reagere, kun med ydmyghed, tålmodighed og tjenerens lydighed, kun med kærlighedens kraft.

Det er denne kærlighedens kraft, der hjælper os med at klare livet:

Du åbner armene for mig, du tjener mig med din kærlighed, du fortsætter med at støtte mig. Så går jeg da fremad.

Frygt ikke

Når vi føler, vi står med ryggen mod muren, at alt er mørke foran os og der ikke ser ud til at være nogle udveje, så skal vi huske, at vi aldrig er alene, for Jesus har selv prøvet den totale forladthed for i et og alt at være solidarisk med os.

Han gjorde det for mig, for dig, for alle os. For at sige til os: frygt ikke – du er ikke alene. Jeg prøvede din fortvivlelse for altid at være ved din side. Se, hvor langt Jesus gik for at tjene os ved at gå ned i vore bitreste lidelsers afgrund lige til forræderiet og forladtheden.

I dag i pandemiens drama stillet over for de mange sikre ting, der nu smuldrer, foran så mange forventninger, der blev svigtet, i forladtheden, der knuger os om hjertet, siger Jesus til hver og én af os: Fat mod – du skal åbne dit hjerte for min kærlighed. Så vil du mærke trøsten fra Gud, som holder dig oppe.

Bed i familien i den stille uge

I sit budskab til angelusbønnen efter messen opmuntrede paven familierne til at bede hjemme med deres børn. Han opfordrede dem til at følge den stille uges liturgier gennem de elektroniske medier og til i bøn at være tæt på de syge og dem, der tager sig af dem. I denne svære tid skal vi: ”kultivere håbet og vidne om gavmildhed og solidaritet, som vi alle har brug for i denne vanskelige tid”.