Pave Frans: Den ligeglade egoisme er en værre virus end coronavirus

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Påskedag fejrede vi Mesterens opstandelse – i dag fejrer vi disciplens opstandelse. Der er gået en uge – en uge, som disciplene selvom de havde set den Opstandne, tilbragte i frygt og bag lukkede døre (Joh.20.26). Det skete uden at de kunne overbevise den eneste – Thomas – der ikke havde været der ved Opstandelsen. Hvad gør Jesus over for denne frygtsomme vantro? Han vender tilbage – sætter sig i den samme stilling ”midt blandt” disciplene og gentager den samme hilsen ”Fred være med jer!”(Joh. 20. 19-26)Han begynder forfra. Disciplens opstandelse begynder herfra – fra denne trofaste og tålmodige barmhjertighed, fra opdagelsen af, at Gud ikke bliver træt af at række os hånden, hver gang vi falder. Han vil, at vi skal se ham sådan – ikke som en chef som vi skal gøre et regnskab op med, men som vores Far, der altid rejser os op igen. Vi famler os fremad i livet som et barn, der er ved at lære at gå, men falder – går nogle få skridt, men falder igen, falder den ene gang efter den anden, og hver eneste gang så hjælper faderen ham op igen. Den hånd, der altid rejser os op igen, er barmhjertigheden. Gud ved, at uden barmhjertighed, så bliver vi liggende og Han ved, at vi har brug for at blive hjulpet op igen for at gå.

Gud venter på, at vi kommer til ham

Disciplene havde svigtet Herren i hans lidelse, sagde paven. Men Herren benyttede sig ikke af lejligheden til at komme med lange moralprædikener. Han citerede den hellige Faustinas dagbog for at vise Guds barmhjertighed. I en af sine visioner hørte hun Jesus sige til sig:” Jeg er kærligheden og barmhjertigheden selv. Der er ingen elendighed, der kan måle sig med min barmhjertighed”. (Dagbogen, 14. september 1937). Den hellige Faustina sagde engang til Jesus, at hun havde givet ham alt. Nej, sagde Jesus – du har ikke givet mig alt. Giv mig din elendighed.

Vi må spørge os selv, om vi virkelig har vist ham all de sår, vi selv går rundt med. En synd, gammel vrede, bitterhed mod nogen, modvilje mod bestemte personer. Herren venter på, at vi kommer med det hele til Ham, sagde paven.

Solidaritet skal være vores svar på krisen

Ved Regina Coeli-bønnen efter messen opfordrede paven til ikke at glemme den barmhjertighed, vi skylder vores næste. Samtidig sendte han en påskehilsen til brødre og søstre i de ortodokse kirker, der fejrer påsken en uge efter vestkirkerne.