Fordærvet begynder indefra - i vores hjerter

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

”Mind os Moder om, at vi er syndere ja, men vi er ikke mere syndens slaver. Din Søn knuste med sit offer syndens magt og besejrede verden. ”

Det sagde pave Frans, da han i går den 8. december deltog i den traditionelle højtidelighed for Guds Moders uplettede undfangelse på Piazza Mignanelli i Rom. Paven ankom kort før kl. 16 efter at have tilbragt et øjeblik i bøn foran billedet Salus Populi Romani i basilikaen Santa Maria Maggiore i Rom.

”Mind os om”, sagde paven, ”at det ikke er det samme at være syndere og at være fordærvede. En ting er at falde - men så angrende at bekende det og rejse sig med Guds barmhjertigheds hjælp. Noget helt andet er den hykleriske sameksistens med det onde i det fordærvede hjerte, der udadtil viser sig pletfrit, men indadtil er fuldt af onde hensigter og ussel egoisme.”

”I dag betror jeg dig til alle dem i denne by og i hele verden, der er tyngede af mistillid til sig selv og af mismod som følge af syndens magt - alle dem der tænker, at der ikke mere er håb for dem, at deres skyld er for tung og for stor og at Gud ikke har tid at spilde på dem. Jeg betror dem til dig, fordi du ikke alene selv er mor og aldrig hører op med at elske dine børn, men også er uplettet og fuld af nåde og selv i det tætteste mørke kan afspejle en stråle af den Opstandnes lys”, sagde paven.

På pladsen blev han modtaget af Angelo De Donatis, generalvikar i Rom, Virginia Raggi, Roms borgmester og Nicola Zingaretti, præsident for regionen Lazio.

Til stede var også Luis Antonio Tagle, ærkebiskop af Manila, præsident for Caritas Internationalis og nyudnævnt præfekt for kongregationen for folkenes evangelisering.

Med dogmet om den uplettede undfangelse (”conceptio immaculata”), der blev proklameret i 1854 af Pius IX, bekender Den katolske kirke, at jomfru Maria lige fra undfangelsen til sin død var fri for arvesyndens ”plet på sjælen”. Tre år efter proklamationen af dogmet blev Luigi Polettis monument for den uplettede undfangelse indviet på Piazza Mignanelli.

Pave Johannes XXIII var den første pave, der på festdagen i 1958 besøgte monumentet og lagde en krans med hvide blomster ved foden af den 12 meter høje søjle med Mariamonumentet. Siden da har pavens besøg på dagen været en fast tradition.