Regler for at vinde aflad i jubelåret

Alessandro De Carolis – Vatikanstaten Redigeret og oversat af Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

“Aflad er en nådegave i jubilæumsåret”, der ”tillader at opdage Guds grænselæse barmhjertighed”. Det apostoliske pønitentiariat (Vatikanets domstol for forvaltning af sakramenter og aflad) citerer Spes non confundit (Romerbrevet 5,5: og det håb beskæmmer ikke”) – den bulle, hvor paven den 9.  maj bekendtgjorde jubelåret 2025. Det hellige år begynder den 24. december i år.

Aflad og pilgrimsrejser

Regler for at give aflad er underskrevet af storpønitentiar Angelo De donatis og regens Krzysztof Nykiel. Det står klart, at ”under det ordinære jubelår i 2025 forbliver enhver anden form for tildeling af aflad gældende”. Under de sædvanlige betingelser vil det være muligt at opnå aflad også ”til fordel for sjælene i skærsilden”. Men pønitentiariatet understreger især vigtigheden af pilgrimsrejser. Det drejer sig om pilgrimsrejser til Rom til ”mindst en” af de pavelige basilikaer eller til mindst en af de pavelige basilikaer i det hellige land – d.v.s. Gravkirken  i Jerusalem, Fødselskirken i Betlehem eller bebudelseskirken i Nazareth. ,

Det præciseres, at afladen også kan vindes ved at deltage i messen, i rosenkransbønnen, korsvejen og andre fejringer under en pilgrimsfærd ”mod et hvilken som helst helligt sted under jubilæet”. eller “på andre kirkelige områder”, d.v.s katedraler og kirker alt efter hvad der er bestemt af de lokale biskopper. Dokumentet nævner på samme måde andre hellige steder som mål – d.v.s. Assisi, Loreto og Pompei. Det understreger også, hvordan de, der ”af alvorlige grunde” (søstre i klausur, syge, indsatte i fængsler etc.) ikke kan deltage, kan vinde aflad. Det kan ske, uden at de deltager i pilgrimsrejser og fejringer.

Aflad, barmhjertighedsgerninger og bod

Retningslinjerne er lagt i overensstemmelse med Spes non confundit, hvor pave Frans siger, at “ I jubelåret vil vi blive kaldede til at være håndgribelige håbstegn for de mange brødre og søstre, der er i nød”. Reglerne fra pønitentiariatet gør det klart, at afladen ”gives også for barmhjertigheds- og bodsgerninger”. De troende inviteres til at genopdage både legemlige og åndelige barmhjertighedsgerninger. Det kan ske ved at vælge at besøge syge, indsatte i fængsler, gamle og ensomme. Det vil være muligt at vinde aflad for hvert besøg op til en gang dagligt.  

Samme mulighed er der ifølge dokumentet ved initiativer, der “på en konkret og generøs made aktualiserer den bodsånd, der er jubelårets sjæl”.  Det sker på en særlig måde ved at genopdage ”fredagens værdi som bodsdag” med afholdenhed ”i det mindste i en dag” fra distraktioner – både ”de virkelige men også de virtuelle”. De virtuelle adspredelser ledes vi ud i af medier eller sociale netværk. Det anbefales også, at man afstår fra ”overflødigt forbrug” ved for eksempel at faste som Kirken foreskriver det, ” ved at give efter evne til de fattige” eller ”gennem handlinger af religiøs eller social værdi”. Det kan være til forsvar for livet, beskyttelse af forladte børn eller beskyttelse af unge i vanskeligheder, gomsorg for gamle, der har særlige behov eller lever i ensomhed. Det kan også ske ved at dedikere ”en passende del af sin fritid til frivilligt arbejde”.

Forsoningens sakramente

Det hellige år siger Pønitentiariatet, er en særlig periode til erfaring af den guddommelige barmhjertighed. Derfor bruger konklusionen plads på alt det, der kan gøre adgangen til skriftemålet lettere.  Der gives en række muligheder for biskopperne, og alle præsterne inviteres til ”at være generøst imødekommende og tilbyde de troende omfattende lejlighed til at få gavn af mulighederne for at møde frelsen”. Der foreslås også nogle praktiske ting som for eksempel offentliggørelse af ”skemaer for skriftetidspunkter” Der opfordres til, at præsterne skal være disponible i skriftestolen og at der lægges et program for meget hyppig fejring af bodsritus på faste tidspunkter. Det kan ske ved at bede gamle præster, der ikke har pastorale opgaver, om hjælp. En sidste anbefaling til biskopperne er at give ”en klar forklaring af de dispositioner og principper, der ligger til grund for at vinde aflad. Det skal ske på en måde, der klart forklarer ”de dispositioner der er truffet og de principper der ligger til grund for dem”. Der skal være en trosundervisning, der ”på en særlig måde tager højde for ethvert folks kultur ed kultur og traditioner”.