Pave Frans: lad smerten og håbet om at finde sandheden lede os i ægteskabssager
Tiziana Campisi – Vatikanstaten Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Rota Romanas arbejde med at skelne om et ægteskab er gyldigt eller ej, er en tjeneste, som er til ”for sjælenes frelse”. Formålet er at ”hjælpe med at rense og vende tilbage til de oprindelige relationer, der var mellem personerne”. Pave Frans greb lejligheden til at sige dette ved indledningen til det nye retsår i Sala Clementina den 31. januar. Det skete for at vise ” det store ansvar”, der ligger hos den romerske kurie og nødvendigheden af hurtige og mere enkle processer for at ”de troende, der afventer en afklaring af deres egen situation, ikke skal lide langvarigt under de tvivlens tåger, der skabes af en langtrukken domfældelse”. Og paven beder igen om, at behandlingen af sagerne bliver gratis. Han føler smerte ved den kendsgerning, at der ti år efter reformen af anulleringsprocessen stadig er troende, som endnu er uvidende om, at sagsbehandlingen i det lokale bispedømme er gjort kortere, når bestemte forudsætninger er opfyldte.
Smidige processer uden forudfattede domme om hvad der er sandt og retfærdigt
Paven fastslog, at formålet med en annulleringsproces for et ægteskab er - som Benedikt XVI fastslog det i talen til Rota i 2006 - ikke ”at gøre livet unødigt kompliceret for de troende, og heller ikke at forværre situationen, men udelukkende at tjene sandheden”. Begrebet blev også fremhævet af Paul VI, der ”ved afslutningen af det reformarbejde, som blev udført med motu propriet Causas matrimoniales i 1975, præciserede over for Rota, at de indførte forenklinger skulle gøre behandlingen af ægteskabssager ”smidigere og derved mere pastoral uden på forhånd at give køb på de sandheds- og retfærdighedskriterier, som en proces i ærlighed må holde sig til”. Det er principper, som også pave Frans lægger vægt på.
Smerten og håbet om at finde klarhed over deres personlige situation og som konsekvens deraf også muligheden for fuld deltagelse i Kirkens sakramentale liv gør indtryk på os. For mange, der har haft en ulykkelig erfaring med ægteskabet, repræsenterer selve det, at der tages stilling til dets gyldighed, en vigtig mulighed, og disse personer skal hjælpes med at gå denne vej på en måde, der er så ukompliceret som overhovedet muligt”.
Den lokale biskops opgave
Ti år efter reformen af annulleringsprocessen for et ægteskab, indledt med de to motu proprier Mitis Iudex Dominus Iesus og Mitis et Misericors Iesus, tog paven sig tid til at beskrive ”ånden”, der gennemtrængte den. Og han mindede om, at familiesynoden i 2014 bad om en forenkling af ”regler for anulleringsprocessen” for at gøre fremgangsmåden ”mere let og smidig at gå til”. Pave Frans gjorde det klart, at fornyelserne også angik strukturerne, så at den retslige administration ” kunne give det bedst mulige svar til dem, der henvender sig til Kirken for at få lys over deres egen ægteskabssituation”. Paven understregede, at han ønskede den stedlige biskop som ”midtpunkt i reformen”. Han skulle administrere retstilstanden i bispedømmet både som garant for, at domstolene var tæt på de troende og vågede over dem og som dommer, der har beslutningsmyndighed, når ”ægteskabets ugyldighed kommer tydeligt til udtryk. Her er følgelig muligheden for “processus brevior”.
Jeg har fremskyndet domstolenes aktivitet i bispedømmets pastorale ved at give biskopperne den opgave at sikre sig, at de troende har kendskab til processen som en mulig hjælp til den situation, de befinder sig i. Man bliver nogle gange trist ved at erfare, at de troende ikke kender til denne vej. I øvrigt er det vigtigt, ” at man sikrer, retssagerne er gratis for at Kirken […] derved kan vise den betingelsesløse kærlighed, som vi alle er blevet frelst af”.
Uddannelsen er vigtig
Biskoppen skal i det lokale bispedømme garantere, at der er en domstol med veluddannede præster og lægfolk, der ”på en retfærdig og omhyggelig måde udfører deres opgave”. Paven bemærkede også, at de troende har ret til en omhyggelig vurdering af deres situation ”også når de måtte få negativ feedback på deres sag”.
Varsomhed, retfærdighed og kærlighed
Fra reformen nævnte pave Frans især afskaffelsen af ”nødvendigheden af to enslydende domme” og opmuntringen ”til hurtigere at bestemme årsagerne til et tydeligt ugyldigt ægteskab, idet man sigter mod de troendes vel og drager omsorg for at bringe fred til deres samvittighed”. Han anbefalede forsigtighed og retfærdighed i udlægningen af reglerne uden derved at glemme kærligheden.
Familien afspejler kærlighedsfællesskabet i Treenigheden
Paven sagde til slut, at ”familien er en levende afspejling af det kærlighedsfællesskab, der findes i den treenige Gud”.
Ægtefællerne har forenede i ægteskabets gave modtaget uopløselighedens gave, der ikke er et mål, som skal nås ved deres egne anstrengelser, men et løfte fra den Gud, hvis trofasthed gør det muligt for mennesker at være trofaste.
Hilsen fra dekanen ved Rota Romana
Før pavens tale kom der en hilsen fra dekanen ved Rota Romana-domstolen, monsignor Alejandro Arellano Cedillo, der mindede om pavens opfordring julenat til at gå ud på vandring for at finde håbet igen, forny det og ”så det midt i den fortvivlelse, der er i vores tid og vores verden”. Han sagde, at Rota Romana følte sig adresseret af "nutidens og fremtidens udfordringer". I bevidstheden om ”som tribunal for den kristne familie” kun at være ”en flig af den Kirkens kappe”, hvorunder mennesker kan finde fred takket være administrationen af retfærdighed sagde dekanen, at Rota ”vil være et håbets tegn, der som den gode samaritan tager menneskets liv på sig med retfærdighed og kærlighed i sandhed og bliver hjemsted for den, der har mistet håbet, et værn mod træthed hos den der strejfer omkring og søger et svar på længslen efter retfærdighed, hospital for den der vil søge lægedom for livets sår, et opholdssted for den der har behov for at blive modtaget og lyttet til i den vedvarende søgen efter at lede alle hen mod visionen af det gode, der skal komme".