Maria Lia Zervino – det kvindelige blik i Kirkens ledelse
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Stor var glæden i bispedømmet Mar de Plata ved udnævnelsen af Maria Lia Zervino, præsident for verdensunionen for katolske kvindeorganisatiner til medlem af dikasteriet for biskopper. Det er i dette argentinske bispedømme, at Zervino har været kraftigt engageret. I dag underviser hun efter at have været leder for den nationale Justitia et Pax komite´ i Argentina i kirkelig kommunikation på universitetsskolen for teologi i samarbejde med den argentinske bispekonference.
Maria Lia Zervino – hvordan modtog De nyheden om udnævnelsen?
Som en stor overraskelse fra Jesus-: normalt er det sådan Jesus og også pave Frans gør. Det overrasker os hver dag! Og derfor var det meget vigtigt for mig. Jeg må takke paven af hele mit hjerte, jeg er sikker på, han er tilfreds, for det sagde kardinal Ouellet til mig (præfekt for dikasteriet for biskopper) og også han er tilfreds; men det er virkelig en kæmpetak jeg retter til Den hellige Fader. Jeg tror, det også er en anerkendelse af min karisma. Sociologisk er jeg lægkvinde, men jeg tilhører Ordo Virginum-sammenslutningen, som hedder Servidoras og er argentinsk. Den blev grundlagt af Guds tjener, fader Luis Maria Etcheverry Boneo. Vi er en familie af konsakrerede kvinder i Kirkens tjeneste, og dette er netop, hvad jeg skal gøre nu: være i en tjeneste for den universelle kirke.
Hvilken betydning har den mission, De fra i dag skal udføre i Kirken?
Jeg tænker, at den hellige Faders udnævnelse er noget historisk, for at være del af den gruppe, der kan hjælpe med udnævnelsen af biskopper betyder at være en del af en afdeling inden for Kirkens ledelse. Følgelig er det meget vigtigt, at der er dette kvindelige blik. Pave Frans siger altid la Chiesa og ikke il Chiesa, fordi Kirken er kvindelig. At lægge vores liv og vores vision ind i denne tjeneste – det tror jeg er en ting, der absolut er på linje med det, paven sagde allerede ved begyndelsen af sit pontifikat under den første pressekonference på vej tilbage fra Rio de Janeiro (den apostoliske rejse til Rio de Janeiro til Verdensungdomsdagen 28. juli 2013). Mens han sad i flyet, sagde han, at kvinder burde deltage i gruppebeslutninger i Kirken og dette er virkelig en begivenhed, der viser, at han mente det, han sagde. Og det er en anerkendelse til Verdensunionen af de katolske Kvindeorganisationer, der er lægkvinder fra næsten hele verden og som tillader mig at høre sådan som de hører det hvad Kirken har brug for, så den kan være en synodal kirke, så at også de på en vis måde bliver hørt.