Den hellige Stol trækker grænser for Den synodale Vej i Tyskland
Lisbeth Rütz – Vatikanstaten
Med en kort meddelelse, der blev offentliggjort tidligt torsdag eftermiddag, har Den hellige Stol reageret på den synodale vej i Tyskland. ” Til bevaring af Guds folks frihed og udøvelsen af det biskoppelige embede”, hedder det i dokumentet ” synes det nødvendigt at klargøre: Den synodale vej i Tyskland er ikke bemyndiget til at forpligte biskopperne og de troende til at antage nye ledelsesformer og nye udformninger af lære og moral”
” Det ville ikke være tilstedeligt i bispedømmerne og før aftaler afstemt efter hinanden på den universelle kirkes niveau at indføre nye embedsstrukturer eller læreformer, som ville skade det kirkelige fællesskab og repræsentere en trussel for kirkens enhed ”, lyder det videre i den meddelelse , der i denne sammenhæng citerer fra den pavelige skrivelse i 2019 til pilgrimsfolket i Tyskland: ”Verdenskirken lever i og af delkirkerne lige som delkirkerne lever i og blomstrer i kraft af verdenskirken: hvis de var adskilte fra verdenskirken ,ville de svækkes, visne og dø. Deraf kommer nødvendigheden af altid at bevare fællesskabet med hele Kirkens levende og virksomme legeme”.
Derfor, lyder slutkonklusionen i den aktuelle meddelelse, er det ønskværdigt, at den synodale Vejs forslag fra delkirkerne i Tyskland kan flyde ind i den synodale proces, som universalkirken er undervejs i, for således at bidrage til den gensidige berigelse og give et enhedens vidnesbyrd med hvilket Kirkens legeme forkynder sin troskab til Kristus Herren”.
Her er meddelelsens officielle ordlyd:
Til bevarelsen af Guds folks frihed og for udøvelsen af det biskoppelige embede synes det nødvendigt at gøre klart: Den ”synodale vej” i Tyskland har ingen beføjelser til at forpligte biskopperne og de troende til antagelse af nye ledelsesformer og nye former for moral og lære, som ville udgøre en trussel for Kirkens enhed. I denne mening kom Den hellige Far i sin skrivelse til Guds pilgrimsfolk med en opfordring. Verdenskirken lever i og af delkirkerne lige som delkirkerne lever i og af verdenskirken; hvis de var adskilt fra verdenskirken, ville de svækkes, visne og dø. Deraf kommer nødvendigheden af at bevare fællesskabet med Kirkens hele legeme og virksomt at bevare det. Derfor er det ønskværdigt, at den synodale vej fra kirkerne i Tyskland flyder ind i den synodale proces, som kirken er undervejs i, for at medvirke til den gensidige berigelse og give et vidnesbyrd til enheden, med hvilken kirkens legeme forkynder sin troskab mod Kristus Herren”.
”Så tydeligt har Vatikanet endnu aldrig ytret sig til den synodale vej. Men også efter Den hellige Stols erklæring står mange spørgsmål åbne om, hvad det nu konkret betyder for Den katolske Kirkes reformdialog i Tyskland og hvordan det kan gå videre med processen”, kommenterer websitet katholisch.de i en analyse.
Kommentaren er, skriver katholisch.de, ikke til at misforstå. Men som artikel 12, paragraf 2 i forberedelsesdokumentet siger det, henvises beslutninger, hvis temaer hører hjemme på et universalkirkeligt niveau, allerede til Den apostoliske Stol. Den synodale vej kan allerede nu ikke gå videre end en appel til biskopperne om at forpligte sig. I praksis har erklæringen fra Vatikanet ikke potentiale til at lægge sten på vejen for den synodale vej, hedder det videre i analysen. Lokalkirken kan og må ikke foregribe, hvad hele Kirken efter en afslutning på den verdensomfattende synodale proces måtte være kommet frem til. Det ligger allerede fastlagt i Den synodale Vejs forberedelsesdokumenter, siger katholisch.de.
Rækkevidden af forbuddet mod nye embedsstrukturer er åben for fortolkning, siger katholisch.de. For menes der hermed kun kirkelige embeder i en mere snæver forstand (som i can. 145 paragraf 1 CIC) eller enhver organisatorisk forandring? Flere bispedømmer i Tyskland arbejder allerede nu med at ændre tildelingskriterier for den kirkelige undervisningstilladelse missio canonica. Et eksempel ses i bispedømmet Hildesheim, hvor tildeling og fratagelse af missio canonica (kirkelig undervisningstilladelse), har været betinget af efterlevelse af kirkens lære i underviserens egen livsstil. Fraskilte og gengifte og homoseksuelle har derfor ikke kunnet undervise. Hvad der nu kræves er, at man er parat til ”at varetage religionsundervisningen troværdigt i overensstemmelse med Den katolske Kirkes lære og i kritisk loyalitet at bidrage til en levende kirke, der har en positiv udstråling og virker indbydende for unge mennesker”.
Kilde: Katholisch.de og Vatican News.