Parolin: Vi er i tæt kontakt med Zen. Lad os håbe, at dialogen mellem Den hellige Stol og Kina ikke bliver mere kompliceret
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Den nylige arrestation og løsladelse af kardinal Joseph Zen Ze-kiun i Hong Kong, men også spørgsmålet om at sende våben til Ukraine, Den hellige Stols forsøg på at arbejde for fred og for evakuering af civile i Mariupol, relationerne til Moskvapatriarkatet. Statssekretær Pietro Parolin kommenterede på aktuelle begivenheder i Kirken og verden over for journalisterne, som mødte ham uden for det pavelige Gregorianauniversitet, hvor kardinalen deltog i et arrangement om Albino Luciani, der snart vil blive saligkåret. Mødet var organiseret af Fondazione Giovanni Paolo I.
Arrestationen og løsladelsen af kardinal Zen
Statssekretæren udtalte, at han er “meget utilfreds” med, at ærkebiskop Joseph Zen blev arresteret onsdag: “Jeg ville gerne sige, at jeg er i tæt kontakt med kardinalen, der er blevet løsladt og er blevet behandlet godt”. For Parolin skal begivenheden ikke tolkes som “en undsigelse” af aftalen mellem Den hellige Stol og den kinesiske Folkerepublik vedrørende udnævnelsen af biskopper. Aftalen blev vedtaget i 2018 og er forlænget med to år. Han siger: “ det mest konkrete ønske er, at initiativer som dette ikke kan komplicere den allerede komplekse og ikke lette dialogens vej mellem Den hellige Stol og Kirken i Kina”.
Gallaghers mission i Kiev
Parolin vendte naturligvis tilbage til krigen i Ukraine få dage før Paul Richard Gallagher, sekretær for Vatikanets forbindelser med udlandet, rejser til Kiev. Prælatens mission - forklarede han - vil tjene til at understrege de mål, som Vatikanets statssekretariat “har arbejdet for og stadig arbejder for i videst muligt omfang, for der er ikke meget råderum”. Man arbejder for “våbenstilstand”, som “det fundamentale udgangspunkt” og for at “krigshandlingerne slutter”. Håbet er, sagde kardinalen, at man “begynder på en seriøs dialog uden forudgående betingelser, hvor man søger at finde en vej til at løse dette problem”.
Våbenleverancer til Ukraine
Parolin tog også stilling til det følsomme tema med at sende våben til Ukraine. Han understregede den holdning, der allerede er blevet udtrykt under disse næsten 80 dages krig, det vil sige, at “man har ret til væbnet modstand i tilfælde af aggressioner”, som Den katolske Kirkes katekismus siger det. Det er dog “under bestemte forudsætninger”. Den første forudsætning - understregede kardinalen- er “proportionaliteten, og derefter det faktum, at et genmæle ikke må udrette større skade end aggressionen. I denne sammenhæng taler man om retfærdig krig”. “Jeg forstår - tilføjede kardinalen - at det er mere svært at bestemme det konkret; men det er nødvendigt at have nogle klare parametre for at forholde sig til temaet med våben på en måde, der er så retfærdig og moderat som muligt”.
Finde løsninger først
Han citerede så en kommentar om konflikten Rusland-Ukraine, som han var enig i, og sagde: “ Når det kommer til stykket, må de finde en løsning, for geografien tvinger dem til at leve - ikke sammen, men som naboer. De har jo fælles grænse på tusinder af kilometre”. “Det er en skam – understregede kardinalen - at vi endnu ikke har forstået den lektie, at i stedet for at skabe alle disse massakrer og alle disse ruiner kunne man finde løsninger først. Det er det, Den hellige Stol altid har ønsket”. Problemet for kardinalen var, at “i de sidste årtier er multilateralismen gradvist blevet eroderet”. Derfor, sagde han: “er det logisk, at når alle koncentrerer sig om deres egne interesser og om deres eget synspunkt og man ikke kan dele og finde fælles svar, så bliver dette enden på det”.
Den italienske regerings forslag om fat gå til forhandlingsbordet
Hvad angår den italienske regerings forslag om at gå til forhandlingsbordet, sagde Parolin, at det initiativ, der var foreslået af den italienske premierminister Mario Draghi, “bør støttes”, og han bekræftede, at for Den hellige Stol “er et hvilket som helst forsøg, der kan føre til krigens afslutning, velkomment”. “Vi vil ikke være hovedpersoner”, forklarede han. “Hvis andre kan gøre det, som Den hellige Stol ikke kan, fordi dens tilbud om mægling eller indgreb ikke er blevet vel modtaget, så er det udmærket”.
Forsøgene for Mariupol
Idet han endnu en gang blev udspurgt af journalisterne om pavens nylige møde med hustruerne til de to soldater fra Azov-bataljonen, der er spærret inde i stålværket Azovstal, forklarede Parolin: “vi havde erklæret os villige til at være garanter for evakueringen af de civile, der var blevet tilbage; men så gjorde man ikke mere. Jeg har i hvert fald ikke hørt om, at der har været en opfølgning”.
Der har været “masser af forsøg i denne uge. Dette var det sidste. Også forud for det havde vi været meget villige. Hos nuntius var der ligefrem en ide´om sammen at gå til metropolitten i Zaporizhzhia; men der har ikke været en opfølgning, fordi der ikke har været givet sikkerhedsgarantier for missionen”.
Forholdet til Moskvapatriarkatet
En sidste refleksion over forholdet til Moskvapatriarkatet som pave Frans allerede havde taget stilling til i Corriere della Sera. “I kender begivenhederne, pavens stillingtagen, Kirills beslutning om ikke at mødes. Vi er i et vanskeligt øjeblik, det må vi anerkende”, indrømmede han. Men han præciserede: “det betyder ikke, at vi er ved et nulpunkt eller at der er kulde mellem Den ortodokse og Den katolsk Kirke. Der eksisterer kanaler og forsøg på at føre dialog. Selvfølgelig er det alt sammen blevet mere vanskeligt”, netop på grund af de seneste begivenheder, mente kardinal Parolin.
