Diplomatisk aktivitet ved Den hellige Stol i centrum for kardinalrådets møde
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Synodalitet, Den hellige Stols diplomatiske tjeneste og kvindens rolle i Kirken er de temaer, der blev behandlet under kardinalrådets seneste session sammen med pave Frans i Casa Santa Marta. Sessionen blev afholdt den 21., 22. og 23. februar. Vatikanets presseafdeling har refereret, at flg. kardinaler var til stede ved mødet: kardinalerne Parolin, Bertello, Maradiaga, Marx, O´Malley, Gracias og Besungu sammen med rådets sekretær, monsignor Marco Mellino.
Synodalitet - en proces hvor der lyttes
Noten informerer om, at mødet åbnedes med en samtale, hvor forskellige kardinaler kom med indlæg for at beskrive den sociopolitiske og kirkelige situation i de regioner, de kommer fra. Derefter reflekterede man over temaet synodalitet som en proces, hvor der lyttes og skelnes i hjertet af Kirkenog om den nødvendige omvendelse, som dette kræver af gejstlige og lægfolk.
Nuntiernes aktivitet i den aktuelle politiske sammenhæng
Efterfølgende var der blandt de forskellige behandlede temaer en refleksion over nogle aspekter, der hænger sammen med Den hellige Stols diplomatiske tjeneste: nuntiernes rolle og aktivitet i den aktuelle politiske og kirkelige sammenhæng. I løbet af mødet lyttede og kommenterede medlemmerne af rådet til et indlæg fra teologen, søster Linda Pocher, om kvindens rolle og Kirkens ”marianske princip”.
Mødet sluttede onsdag eftermiddag. Næste møde er fastlagt til april måned i år. Det forudgående kardinalråd samledes mellem 13. og 15. december og havde fokus på pandemien og synodens forløb.