Sök

Pave Frans ved onsdagens audiens i aula Paolo VI Pave Frans ved onsdagens audiens i aula Paolo VI  

Pave Frans: Sankt Josef – manden der levede i det skjulte – er vogter for os alle

Ved generalaudiensen onsdag fortsatte pave Frans med sine refleksioner om Marias brudgom, og han tilegnede ham en bøn: det er ham, der fortsætter med at beskytte Kirken. Han er en rollefigur for dem, der forstår at drage omsorg for andre.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

Ved onsdagens generalaudiens fortsatte pave Frans den katekesecyklus om Sankt Josefs skikkelsen, han begyndte den 17. november. Temaet var denne gang den rolle ham, der regnes som Jesu far spillede i frelseshistorien. En lejlighed for pave Frans til at beskrive, hvad der virkelig er vigtigt i Guds øjne og til at tilskynde enhver af os til at have omsorg for de andre, sådan som Josef havde det for Jesus og Maria.

Den hellige Josef, en mand der var nærværende i dagligdagen

I evangelierne, siger paven, kaldes Jesus “Joses søn og “tømrerens søn”. Når både Matthæus og Lukas fortæller om Jesu barndom og opridser hans genealogi, taler de om Josef ved at præsentere ham “ikke som biologisk far, men under alle omstændigheder som Jesu far med alt, hvad det indebærer”. Matthæus, understregede pave Frans, lader os forstå, “ at den hellige Josefs skikkelse, selvom den tilsyneladende er marginal, diskret, alligevel spiller en central rolle i frelseshistorien”. Paven sagde, at Marias brudgom spillede sin rolle “uden nogensinde at ville erobre scenen”. Og han fortsatte med at sige:

Hvis vi tænker efter, “er vores liv sammenvævede med og understøttet af almindelige mennesker - sædvanligvis glemte – som ikke forekommer i avisernes og bladenes overskrifter (….) Hvor mange fædre, mødre, bedsteforældre, undervisere viser ikke vores børn med små, daglige gestusser, hvordan man skal møde og komme igennem en krise ved at tilpasse sine vaner, ved at løfte blikket og ved at nære bønnen. Hvor mange er der ikke som beder, giver og intervenerer for alles bedste”.

Den hellige Josef, sagde pave Frans, bliver således en model, hvor alle kan finde “manden der går ubemærket forbi, manden der er der dagligt på en diskret og skjult måde som en der griber ind, der støtter og leder i vanskelige øjeblikke til alles bedste”.

Han minder os om, at alle dem, der tilsyneladende er skjulte eller står i anden række spiller en rolle uden sidestykke i frelseshistorien. Verden har brug for disse mænd og for disse kvinder: mænd og kvinder i anden række, som støtter udviklingen i vores liv, for enhver af os og som med bønnen, med eksemplet, med undervisningen støtter os på livets vej.

Jesu vogter, Kirkens vogter

Pave Frans præsenterede så et andet fundamentalt aspekt i den hellige Josefs liv, som Lukasevangeliet taler om. Josef er Jesu og Marias beskytter, og derfor beskytter han også den kirke, som er Kristi legeme i historien.

Dette aspekt af Josefs beskyttende gerning er det store svar på fortællingen i Genesis. Da Gud stiller Kain til regnskab for Abels liv, svarer han: “Er jeg måske min broders vogter”? Med sit liv synes Josef at ville fortælle os, vi altid er kaldede til at føle os som vogtere for vore søskende, vogtere for den, der er ved vor side, for den, som Herren betror os gennem livets forskellige omstændigheder.

Vigtigheden af de menneskelige bånd

Sankt Josefs historie, fortsatte pave Frans, tilbyder vores samfund, der defineres som “flydende”, ja ligefrem “eksplosivt”, “fordi det ikke synes at have konsistens” en retning, der er særlig betydningsfuld i dag, sagde paven. Det vil sige vigtigheden af menneskelige bånd. Vores liv, sagde paven, “består af bånd”, og den Guds Søn, der blev menneske, “valgte at knytte bånd, valgte historiens vej”. Uden dem føler mange mennesker sig alene og “har ikke styrke og mod til at gå fremad”.

Sankt Josefs bøn

Pave Frans afsluttede sin katekese med en bøn, som han ønskede skulle være til hjælp for disse mennesker og for os alle “ til i Den hellige Josef at finde en allieret, en ven og en støtte”.

Sankt Josef, du der beskyttede båndet med Maria og med Jesus, hjælp os til at pleje de relationer, vi har i vores liv. Lad ikke nogen føle den forladthed, der kommer af ensomhed. Lad hver og en forsone sig med sin egen historie, med den, der er gået forud for ham og lad ham også i de fejl, der er blevet begået, genkende en måde, som Forsynet banede sig vej på. Så vil det onde ikke have fået det sidste ord. Vis dig som en ven over for den, der slider mest og som du har støttet Maria og Jesus i vanskelige øjeblikke, så støt du også os på vor vandring. Amen.

03 december 2021, 09:58