Sök

Pave Frans mødes med troende fra bispedømmet Rom

I sin tale til troende fra Kirken i Rom den 18. september kom pave Frans straks ind på det væsentlige, da han forklarede, at det første, man engagerer sig i under en synodal proces er at lytte på alle niveauer “ved at involvere hele Guds folk” og ved at lytte til Helligånden.

I sin tale til troende fra Kirken i Rom den 18. september kom pave Frans straks ind på det væsentlige, da han forklarede, at det første, man engagerer sig i under en synodal proces er at lytte på alle niveauer “ved at involvere hele Guds folk” og ved at lytte til Helligånden. Og han forklarede, hvad synodalitet betyder, nemlig “at vandre sammen”. Han sagde, at når man taler om den synodale kirke skal man ikke tro, “at det drejer sig om en titel blandt mange andre, en måde at tænke på, der forudser alternativer”. Et eksempel på en vej, man har vandret sammen, er det, som man levede i Kirkens første tid, hvor der var konfrontationer og også gensidig lytten. Men til sidst var det Guds Ord, der løste problemerne. Pave Frans understregede vigtigheden af den fase, synoden kommer igennem i det lokale bispedømme, “fordi der bliver det til virkelighed, at der lyttes til alle døbte”. Han talte også om en kirke, hvor den horisontale linje dominerer over den vertikale. ”Hvor mange gange er ikke netop det, man vragede, blevet til hovedhjørnestenen”, og “dem der var langt væk” blev til “dem der var tæt på”. “De marginaliserede, de fattige, dem uden håb blev udvalgt til Kristi sakramente”. Pave Frans henvendte til slut opmuntrende ord til bispedømmet og inviterede det til at forberede sig på overraskelser, idet han forsikrede, at Helligånden “altid vil lade sin stemme høre”. 

22 september 2021, 15:42