Pave Frans: liturgien risikerer at blive marginaliseret, lad den blive centrum for troen igen

Lisbeth Rütz – Vatikanstaten

Med sidste års ”faste fra gudstjeneste” i frisk erindring og den triste erfaring om lockdown og de forskellige problematikker, som den affødte, ønsker pave Frans nye retningslinjer for den liturgiske pastorale i sognene. Formålet er at gøre en ende på den ”marginalisering”, som søndagen, samlingen om eukaristien, de forskellige tjenester i kirken og den rituelle fejring med ubønhørlig hast er på vej mod. Ønsket er, at disse ting atter vil blive centrale i troen og i de troendes spiritualitet, skrev paven i et budskab til monsignor Claudio Maniago, præsident for Centro Azione Liturgica (Cal) i anledning af åbningen af den 71. nationale liturgiske uge fra den 23. til den 26. august.

Gudstjenestefejringerne sat på en hård prøve af Covid

I teksten, som statssekretær Parolin havde underskrevet og som blev læst op ved begyndelsen af møderækken, erklærede paven, at han er Gud taknemmelig for den kendsgerning, at den liturgiske uge kan afvikles efter ”sidste års triste tid”, da den blev udsat på grund af pandemien. Men det var en udsættelse, som også resulterede i, at der blev fundet nye udgangspunkter for det valgte tema – ”Hvor to eller tre er forsamlede i mit navn. Fællesskaber, liturgier og sogneområder”. Temaet uddybede også de aspekter og situationer i fejringen, der blev sat på så hård en prøve af spredningen af Covid og de nødvendige forsøg på at inddæmme den. Efter pavens opfattelse har suspensionen af de religiøse funktioner sidste år, selvom det var en trist oplevelse, også været en understregelse af det gode i den fælles vandring fra Andet Vatikankoncil på den vej, som Sacrosanctum Concilium aftegnede. Afkaldets tid gav faktisk mulighed for at ”føle hvor vigtig, den guddommelige liturgi er  for de kristnes liv”.

Præsters og lægfolks pastorale kreativitet

”Det, at man ugentlig samles i Herrens navn, har de kristne lige fra begyndelsen følt var en realitet, man ikke kunne give afkald på. Denne realitet var uløseligt forbundet med ens egen identitet; men den er blevet hårdt sat under pres i pandemiens mest kritiske periode”, siger pave Frans. ”Men kærligheden til Herren og den pastorale kreativitet har bevæget præster og lægfolk til at erfare andre veje til at give næring til fællesskabet i troen og kærligheden sammen med Herren og brødrene, mens man ventede på at kunne vende tilbage til en rolig og sikker fejring af eukaristien i hele dens fylde. ”Det var en hård og lidelsesfuld ventetid”, siger paven. ”Den var oplyst af Herrens Kors´ mysterium og bar frugter i form af mange kærlighedsgerninger, broderlig kærlighed og tjeneste over for de personer, der led mest under konsekvenserne af den sundhedsmæssige undtagelsestilstand”.

Den ”suspenderede” messe og tilhørende problemer: en epoke ændres

Den ”suspenderede” messe under nedlukningen og de efterfølgende vanskeligheder med at genoptage den har bekræftet det, som man allerede er blevet konfronteret med under søndagsmesserne i Italien: et ”alarmerende tegn på, at tiden virkelig har ændret sig ”. Eller det faktum at ”i folks virkelige liv er selve tidsopfattelsen forandret og følgelig opfattelsen af søndagens væsen. Der er sket en tilbagegang i fornemmelsen af at være og føle sig som fællesskab, folk, familie og fast tilknyttet et område”. Fejringen af søndagen, noterer paven, finder i så fald ikke det rette leje. Det gælder den harmoniske fordeling af de forskellige generationer, de kulturelle uligheder, forsøget på at lade liturgien blive harmonisk integreret i sognets liv og være en kilde til dynamisk missionsvirksomhed, så barmhjertighedens evangelium bringes ud i den geografiske og eksistentielle periferi.

Nye linjer i den liturgiske pastorale

Paven udtrykte ønsket om, at den nationale liturgiske uge med dens forslag til refleksion og fejring på stedet og online ”vil kunne finde frem til nogle retningslinjer for den liturgiske pastorale”, som sognene kan gøre brug af.